27.4.2023:

Grøn omstilling

OECD (organisation for økonomisk samarbejde og udvikling) offentliggjorde d. 11 april en rapport hvor de har kigget på vigtigheden af råvarer til den grønne omstilling. Her er en af delkonklusionerne bl.a. at den grønne omstilling som vi kender lige nu, måske ikke engang kan lade sig gøre inden 2040, pga. intensiteten af industriråvarer i omstillingen, kombineret med de kendte ressourcer vi lige nu har. Og lad os bare afsløre med det samme, at vi efter at have læst et transcript, af den 93 sider lange rapport, stadig er komfortable i vores investeringer i Australien og Emerging Markets, som vi ikke kan komme uden om, i den grønne omstilling. I nedenstående har vi beskrevet de områder vi finder mest interessant fra rapporten og kriterierne for vores investeringer heri.

Fra 2010-2019 er brugen af Lithium, der særligt bruges til batterier på bl.a. elbiler steg, steget med 208 %, mens værdien er steget med 438 %. Volumen forventes frem mod 2040 at stige med 42x (4100%). Dermed er Lithium den råvarer der forventes at blive mest efterspurgt, mens Graphit, Cobalt og Magnesium følger efter, alle med 20x stigninger. Bemærk også kobber der forventes at efterspørges 3x (200 %), svarende til 44 mio. tons yderligere pr. år.

Figur: Forventet efterspørgselsvækst i udvalgte råvarer

Kilde: OECD

Dernæst synes der at være en negativ tilbagekobling hvor, jo mere vigtig en råvare er, jo protektionistisk bliver et land over for det. Det har vi tidligere set indenfor landbrug hvor f.eks. Argentina har lavet eksportrestriktioner af sojaskrå efter en dårlig høst mv. Det samme er i vidt omfang også sket på antallet af restriktioner inden for industriråvarer. I nedenstående ses den månedlige udvikling i antallet af restriktioner siden 2009.

Graf: Eksportrestriktioner pr. måned siden 2009

Kilde: OECD

De mest essentielle råvarer i den grønne omstilling er samtidig også blandt de mest anvendte industriråvarer, med aluminium, jernmalm og kobber. Hvor særligt sidstnævnte er interessant i den ligning, da minedriften ifølge IEA allerede kører på kapacitetsgrænsen, og ny udvinding tager op til 7 år.

Figur: De mest essentielle råvarer i den grønne omstilling

Kilde: OECD

Når vi snakker grøn omstilling, bliver det koncentreret på et begrænset geografisk område, hvor særligt Kina er svært at komme uden om. Foruden Kina sidder Rusland og Australien på vigtige mineraler og råvarer, mens emerging markets lande i det hele taget dominerer listen. Herudover er Australien, ifølge IEA, også blandt de dominerende på kobber, jernmalm og aluminium når det kommer til volumen. Når det kommer til faktisk værdi er det Jern/stål, Guld, kobber og Aluminium der dominerer listen.

Figur: Top 3 producenter af de 10 mest anvendte råvare i grøn omstilling

Kilde: OECD

I deres økonomiske outlook påpeger OECD at de eksportrestriktioner der har været og evt. kommer har begrænset økonomisk effekt, i hvert fald teoretisk, i praksis har flere arbejdsrapporter dog vist sig anderledes. F.eks. har man set at flere landbrugseksporterende lande har haft afgifter på eksport, hvilket har ført til faldene eksporterende volumen. Dernæst har man i den eksporterede volumen af bl.a. Graphit, zink og tin, faktisk set fald på samme baggrund. Derfor kan man risikere at stå i en vanvittig situation at en meget efterspurgt varer, faktisk bliver produceret i mindre omfang end historisk, som kan få prisen til at gallopere. Faktisk indikeres det at den grønne omstilling som vi kender nu, praktisk talt er umulig, både pga. mulige restriktioner, men også kendte ressourcer. Det til trods for at der på input siden også sidder mio. af folk der arbejder på at minimere intensiteten af råvarer som input i omstillingen.

I investeringsøjemed er der også flere faldgruber. Udover mulige restriktioner, kan særligt emerging markets lande (der som sagt dominerer råvarelandskabet) lide under den hollandske syge. Det er et fænomen der særligt rammer ”nyere” økonomier, hvor en ny økonomi pludselig får(opdager) en råvare eller ressource med stort potentiale, som får landets valuta til at stige, men derved også forringer konkurrenceevnen for resten af økonomien. Et sådant miljø er ikke super ønskværdig, hvorfor risikoen ved investering i emerging markets lande betonet med flere ansigter end det vi kender fra de mere etablerede markeder. Af samme årsag har vi i vores allokering investereret ind i en ETF der følger en række emerging markets lande.

Ift. investering direkte ind i råvarer, findes der også ETFér hertil, men også her har risikoen flere ansigter. Med mindre ETFén har købt råvaren fysisk (som nogle ETFer der følger ædelmetaller gør), følger der en anden type risiko med. Her kan bl.a. nævnes at ETFén typisk dannes ved køb af futures eller swap aftaler, som bl.a. implicerer at man bliver eksponeret mod futureskurven, som oftest er ”contango”. Det betyder også at når futuren skal fornyes på en længere termin er prisen ofte højere end den termin man går ud af og giver det der hedder en negativ roll yield. Så inden råvaren performer kan vi blive ramt af et negativ afkast af teknisk karakter. Dernæst kræver det større administration at rulle derivaterne bag, så omkostningen hertil ligger typisk på 1 % og opefter alt efter råvaren.

Vores investerings allokeringer er derfor i de lande der er eksponeret mod råvarerne der ser ud til at blive mest efterspurgt i den grønne omstilling. Ved investering i enkelt lande stiller vi også krav til gennemsigtighed, denne blev for os mere tåget på vores kinesiske investering i efteråret, hvorfor vi sagde farvel til den, trods deres vigtighed i omstillingen. Derved går vi måske på kompromis afkast potentiale, men har fuldt styr på risikoen.

Ift. råvarerne på den korte bane, mangler vi stadig at få svar på hvilken type recession (hvis nogen) vi kigger ind i og hvordan det påvirker markederne. Vi skrevet om risikoen for en sådan i sidste uge, og har den resterende del af porteføljerne sammensat herefter. Vi er opmærksom på at emerging markets og Australien i et sådant scenarie kan være udsat for ekstraordinær volatilitet, men mulighederne relativt til risikoen opvejes i vores optik, mens vi stadig har en solid spredning.

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager