Gert fortæller

Gennemsigtighed og klar strategi var høj prioritet

Efter mere end 30 år som gårdejer valgte Gert Holst Hansen i 2022 at sælge sit landbrug. Salget blev starten på et samarbejde med CuraInvest og Jens Kornbeck.

Tilværelsen på landet, og livet som aktiv landmand, er for Gert Holst Hansen i stedet byttet ud med livet som byboer i et byhus centralt beliggende i Esbjerg. Efter at have drevet sit landbrug, først med økologisk mælkeproduktion og senere mere kviehotel, stude og planteavl, valgte han i 2022 at sælge ejendommen til en yngre landmand.

Ikke for at nå at prøve noget andet i sin karriere, som begrundelsen ellers ofte kan lyde, men slet og ret for at trække sig tilbage. For i en alder af 63 år, synes Gert at han havde udlevet livet som aktiv landmand.

”Jeg synes jeg har haft et både sjovt og spændende arbejdsliv som selvstændig landmand, men samtidig var jeg nok også nået til et punkt i livet hvor der var andre ting der trak i mig. Og selvom jeg havde fået tilpasset driften, så lægger sådan et landbrug jo alligevel bare beslag på ens fleksibilitet, og derfor var tiden inde til at give stafetten videre,” lyder Gerts rationale.

Foruden titlen som selvstændig landmand, rummer karrieren også afstikkere til konsulentbranchen, hvor Gert i sine tidlige år var kvæg- og økonomikonsulent, ligesom han i mange år var aktiv i landboforeningspolitik, både lokalt og på landsplan.

Salg af ejendom

Gården i Astrup, beliggende midt mellem Varde og Esbjerg, købte Gert i 1991 som en nødlidende ejendom med 30 malkekøer. Antallet af køer blev udvidet til 60 årskøer, og i 1997 blev gården lagt om til økologi. I 2004 blev malkekøerne erstattet af kviehotel og studeproduktion samt økologisk planteavl – en konstellation der fungerede frem til 2021, hvor dyrene blev sat ud for at gøre ejendommen salgsklar. Et salg der blev gennemført i 2022 og var overstået på blot 28 dage.

”Da ejendommen først kom offentligt til salg, gik det stærkt, og i løbet af to uger havde vi nået at handle af. Jeg er rigtig glad for at processen forløb så hurtigt,” fortæller han.

Efter at realkreditgælden var indfriet og der var disponeret i forhold til skat, stod han tilbage med et fornuftigt provenu, som han ikke umiddelbart havde de store planer med.

”Jeg havde nogle år forinden købt et hus i Esbjerg, så den del var der styr på. Samtidig arbejder min kone, Kirsten, fortsat og derfor har vi ikke nogen aktuelle planer om at skulle på en større jordomrejse,” lyder det smilende fra Gert.

 

Ny i aktier

Aktier og obligationer er ikke noget der har fyldt meget i hans liv – ikke udover de pensionsopsparinger han løbende har indbetalt til. Derfor var det også vigtigt for Gert at finde en kapitalforvalter der kunne holde tingene simpelt, give ham en god introduktion og ikke mindst give brugbare svar på spørgsmålene. Derfor begyndte han at afsøge markedet for kapitalforvaltere, og faldt hurtigt over CuraInvest. Kort efter tog porteføljemanager Jens Kornbeck et personligt møde med Gert og Kirsten.

”Jens gav os et rigtig godt indtryk, hvor han kort og præcist formåede at introducere os til tankerne og modellen bag CuraInvest. Samtidig udviste han også stor viden om de mere globale økonomiske forhold,” beretter Gert og fortsætter

 

”Noget af det jeg faldt for ved CuraInvest er, at der ligger et solidt analysearbejde bagved beslutningerne. At der er en strategi og plan for tingene. Så kan det godt ske at tingene ikke arter sig 100 % efter den plan, men som kunde giver det mig en stor tryghed,” fortæller han og fremhæver samtidig det lave omkostningsniveau på estimeret 1,0% som et yderligere plus.

Ifølge Jens Kornbeck, der som porteføljemanager i CuraInvest er ansvarlig for sammensætningen af porteføljerne i CuraInvest, er det også netop på de punkter, man gerne vil adskille sig fra andre aktører i markedet. 

 

”I CuraInvest interesserer vi os ikke for hvordan det enkelte selskab klarer sig, for der kan være uendelig mange årsager til dette. Til gengæld har vi i stedet et stort fokus på de mere overordnede og langsigtede tendenser, og tilpasser vores porteføljer efter det,” fortæller han og supplerer

”Når vi ikke fokuserer på enkeltaktier men i stedet køber brede indeksforeninger, også kendt som ETF’ere, så fordeler vi vores risiko ud på mange forskellige selskaber og brancher. Så kan det godt være at vi ikke får det højeste afkast i markedet, men til gengæld er vores risiko også minimeret. Ved at følge denne strategi kan vi dermed også holde omkostningerne nede – og de skal jo betales uanset om afkastet er positivt eller negativt,” fortæller Jens Kornbeck.

 Minimering af risikoen er et af mantraerne i CuraInvest, og derfor anbefaler man også typisk kunderne at fordele formuen på minimum 2-3 forskellige kapitalforvaltere. Det gør det muligt at sammenligne afkastene på tværs af forvalterne, og samtidig putter man ikke alle æg i samme kurv.

 

Onboarding og løbende orientering

I CuraInvest benytter man Saxo Banks handelsplatform. I praksis indebærer det at når samarbejdet med en kunde startes op, bliver der oprettet en konto på Saxo Banks platform til kunden. Ved oprettelsen giver kunden fuldmagt til at CuraInvests medarbejdere kan handle på kundens vegne. I forbindelse med oprettelsen, skal der indsendes en række oplysninger på kundens forhold – en proces der ifølge Jens Kornbeck typisk tager 1-2 uger alt afhængig af hvor hurtigt de relevante dokumenter kan modtages fra kunderne.

”Det er noget vi hele tiden forsøger at optimere, for når først beslutningen er taget kan vi lige så godt komme i gang,” lyder det fra porteføljemanageren.

I Gerts tilfælde tog hele forløbet omkring en uges tid, og på trods af at der var flere dokumenter der skulle indsendes, forløb det smidigt.

”Det fungerede rigtig godt, og det var tydeligt at mærke at tingene var sat i system, så selvom der var en del forskellige dokumenter der skulle indsendes, så gik det utrolig let,” lyder det fra ham.  

Et andet område som Gert også roser efter at være blevet kunde i CuraInvest, er det høje informationsniveau, hvor han løbende modtager information i form af afkastrapporter, webinarer og inspirerende artikler.

”Mængden af information afhænger nok meget af ens personlighed, og derfor synes jeg at det er rigtig fint at man får tilbudt muligheden, og så kan jeg selv sortere i hvad jeg finder relevant. I de tilfælde hvor det har givet anledning til spørgsmål, eller jeg har haft noget som jeg gerne ville drøfte med Jens, så har han altid været utrolig god og hurtig til at svare,” fortæller Gert.

Typisk sendes der 2-3 gange i løbet af måneden information ud til kunderne i CuraInvest, og både format og indhold forsøger man løbende at veksle i mellem så det aldrig bliver for ensformigt.

”Når det kommer til formue og investeringer som jo på en eller anden måde er en ret privat sag, så vægter det også højt at man ikke føler sig som et nummer i rækken, men at Jens har et personligt kendskab til mig og mine forhold,” afslutter han.

 

Vil du vide mere?

Kontakt mig for en uforpligtigende snak om CuraInvest og dine muligheder for investering. 

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Porteføljemanager

1 + 3 =