Inflationen igen højere end ventet

Inflationen stiger en spids igen i Euroområdet i februar, hvor særligt serviceindustrien er “sticky”. 

Lad os springe til konklusionen med det samme. 

Vi holder fast i basisscenariet, der hedder at inflationen vil fortsætte sit tilbagefald ind i foråret, dog ikke i en lige linje som vi tidligere har været omkring – i nedenstående har vi sat grafer og data på hvorfor vi stadig mener det.

Først – nedenstående visualisering opsummerer meget godt rækkefølgen i konsekvensen af rentestigninger – H= Husmarkedet rammes først, O= nye ordrer, P = så profit og til sidst E= beskæftigelse og allersidst kerneinflation.

I den forbindelse er det relevant lige at huske hvad der er ledende data og hvad der er “realtidsdata” og hvad der er senøkonomiske data.

Figur: HOPE model – TEORETISK

Ledende data:
Huspriser
Byggetilladelser
Nye ordrer
Pengemængde
Rentespænd

”Realtids data”:
Forbrugertillid
Detailsalg
”BNP”
Industri produktion

Senøkonomiske data:
Beskæftigelse
Lønvækst
Inflation
Kerneinflation

Og når vi kigger på hvor vi er i rækkefølgen, kan vi se i nedenstående, hvor vi formentlig er godt i gang med profitnedgangen (P), og på nippet til at begynde at se effekter i beskæftigelsen (E).

Graf: HOPE- MODEL faktisk

Ovenstående er med udgangspunkt i USA – vi har tidligere argumenteret for at, det alt andet lige ligner der er yderligere en forsinkelse over til Tyskland/Europa på ca. 4 mdr – hvorfor vi i amerikanske termer formentlig er omkring september nu.

Graf: Inflation US, DE, CNY og JPY

Derudover peger de ledende indikatorer fra både OECD og conference board i retning af recession – i nedenstående ses den årlige udvikling fra conference board, hvor vi historisk aldrig har undgået recession med en udvikling som nuværende (desværre), men som også altid får både inflation og renter til falde.

Graf: År-år udvikling LEI, Conference board

Dernæst er den årlige udvikling i pengemængden til realøkonomien (M2) for første gang siden minimum 1962 negativ år-år i USA – dog også i slipstrømmen på den største stigning i samme periode. Mens billedet er godt undervejs til at blive det samme i Europa.

Graf: Udvikling i pengemængde Europa

Dertil kan vi ligge de største og hurtigste pengepolitiske stramninger vi har set de seneste 4 årtier – og som første model indikere går der op til 24 mdr. før de er løbet hele vejen igennem til arbejdsmarkedet (vi startede marts 2022 i US og juni i Europa).

Graf: Rentestigningscyklus

Det er centralbankerne bekendt med, og i USA kommenterede man endda på det ved seneste møde, at den fulde effekt af de gennemførte rentestigninger stadig mangler at blive set i markedet.

MEN, når inflationen ikke falder hurtigt nok og endda tikker op, bliver de nødt til at fastholde en stram linje eventuelt med rentestigninger og/eller hård retorik og/eller QT.

Det har fået futures markedet til at indikere højere styringsrenter, af samme årsag ser vi en hær af banker der ligger sig i slipstrømmen og kommer med højere prognoser, i nedenstående ses aktuelle forventning, mod forventningen for 3 mdr. siden til ECBs styringsrente. Bemærk i øvrigt, hvor svært markedet også har ved at fastsætte renteforventningen, hvorfor billedet kan være komplet anderledes igen om 3 mdr.

Graf: Styringsrente Europa og futuresmarkedets forventning til fremtiden

Ift. vores egen prognose https://www.agrocura.dk/finans/markedskommentarer/justering-af-vores-renteprognose-02012023  er vi ved at være nået target for Q1 på Cibor renterne, som vi stadig finder valid (vi mangler 0,10 pp.)  Q2 er dog kommet til diskussion efter de seneste data og alt efter tempoet i ovenstående sætter sig i markedet, kan vi blive nødt til at justere Cibor renterne.

Så længe de ledende data (husbyggeri, conference board, nye ordrer, rentespænd, pengemængde etc.) peger ned i den grad de gør, finder vi ikke grund til at ændre vores basisscenarie om et væsentlig fald inflation/renter, trods seneste tids bedre end ventede nøgletal i ”realtids” og de senøkonomiske data. Om det begynder igen i april, maj eller juni, er desværre usikkerheden vi arbejder med.

Vores analyse fra før jul finder vi derfor stadig aktuel, og trods rentestigningen i februar er vi komfortable med eksponeringen til de lange obligationer.