De økonomiske data har siden slutningen af 2022 overrasket markedet over en bred kam med bedre end ventede udfald, desværre har inflationen i perioder også været en del af den statistisk. Det har samtidig fået mange finanshuse og markedsdeltagere til at afblæse risikoen for en recession. I nedenstående graf ses Citis Economic surprise index for G10 landene der måler hvordan nøgletallene kommer ud ift. forventningerne. Er indekset positivt er nøgletallene bedre end ventet, og vise versa – og her har de seneste mdrs. bedre end ventede økonomiske nøgletal altså skubbet recessionsfrygten i baggrunden, eller for nogens vedkommende helt i graven.

Graf: Økonomisk surprise index, G10 lande

Sammenligner vi dernæst de økonomiske nøgletal med de ledende indikatorer, der har giver indikationer om hvor økonomien er undervejs hen, er der ligeledes kæmpe forskel mellem de to. I nedenstående graf ses forskellen, samtidig ses det også nuværende forskel ikke noget usædvanligt fænomen, men faktisk en betingelse for at en recession opstår. Så selvom nøgletallene i realtid har været bedre end markedet forventer på det seneste indikere denne graf altså ikke at det nok til at afblæse recessionsfrygten.

Graf: Forskel mellem ledende indikatorer og økonomiske nøgletal

Blænder vi af for de aktuelle nøgletal og fokusere på de ledende, kan vi i nedenstående se år-år ændringen i de ledende indikatorer fra conference board, holdt op imod tidligere recessioner. Også her indikeres det at økonomien har det ene ben plantet i en recession, selvfølgelig forudsat at data har samme forudsigelseskraft som tidligere.

Graf: år-år udvikling i de ledende indikatorer

Vi skal selvfølgelig være kritiske omkring de data vi bruger og bliver derfor nødt til at kigge på andre forhold der typisk kan indikere recession. Det mest nærliggende er rentespændet, historisk har det været et validt signal at når de korte renter (2-årige) overgår de lange renter (10-årige), har det også fået recessionslamperne til at blinke. Som det indikeres i nedenstående graf, er dette kriterie ligeledes opfyldt og har været det siden juli sidste sommer. Her er den lyseblå graf under 0 (2-årge højere end 10-årige) og igen holdt om imod tidligere recessionsperioder.

Graf: 10-årige – 2-årige statsrenter og recessioner

Spørger man dernæst centralbankerne er det uhyggeligt sjældent man får dem til at forvente en recession. Primært af den grund, at hvis den kommer er det bl.a. resultatet af at have ført en for stram pengepolitik. På de seneste møder har både ECB og FED dog luftet risikoen for at en recession desværre kunne blive resultatet af at få inflationen tilstrækkelig ned. Spørger man samtidig FEDs regional afdeling i New York, som hver måned opgør sandsynligheden for en recession, ses i nedenstående lyseblå graf at den nu ligger på næsten 70 %. Tidligere gange når den har være mere end 40 % er recessionen altid indtruffet, som det ses på de mørkegrønne recessionsbjælker.

Graf: Recessioner og NY FED sandsynlighed for recession

Nederst i ovenstående graf ses også arbejdsløshedsprocenten holdt op mod perioder med recession. Arbejdsmarkedet indikerer i øjeblikket tæt på 0 sandsynlighed for en recession, er rekord stramt både i forhold til antal opslåede jobs og altså arbejdsløshedsprocenten. Det er aktuelt et af de stærkeste argumenter for at en evt. recession udebliver. Under overfladen kan der dog være noget opsejling, i hvert fald stiger de vedvarende arbejdsløse i øjeblikket, og er nu steget med næsten 40 % siden bunden de seneste 12 mdr.

Graf: Stigning i vedvarende arbejdsløse de seneste (rullende 12 mdr.)

Vender vi blikket mod byggetilladelser der tenderer til at lede byggeriet, som igen tenderer til at lede økonomien, kan der ligeledes være noget under opsejling. I alt fald er antallet af byggetilladelser faldet med mere end 27 % siden seneste cyklushøjdepunkt. Med undtagelse af et 40 % fald i 1967, har fald af denne størrelse opstået i recessioner. I nedenstående graf ses øverst byggetilladelser i mørkegrøn, der tenderer til at lede beskæftigelse inden for konstruktion, der er vist i lyseblå, med 10 mdr. Nederst ses faldet i byggetilladelser (drawdown) siden seneste top, sort graf, holdt op mod recessioner, hvor førnævnte forhold kan ses.

Graf: Byggetilladelser, beskæftigelse og recessioner

Indtil modsat er bevist og ovenstående forhold fortæller noget andet investere vi altså efter at en recession indtræffer, fordi modellerne indikerer det og flere indikatorer bakker op om det. I nedenstående figur ses de sektorer og områder der tenderer til at generere det mest solide afkast når vi er i dette miljø, baseret på de seneste 483 mdr. (+40 år).

Figur: Afkast i forskellige konjunkturfaser

 

Og så til spørgsmålet man altid skal stille sig selv når man arbejder med sandsynligheder og ikke sikkerheder; Er det anderledes denne gang?

Der er altid forhold der gør at markedet og deltagerne argumenterer for at, denne gang er det anderledes. Og kigger vi på netop det argument der potentielt kan give en falsk positiv og/eller forskyde en evt. recession er det at der efter Coronakrisen blev givet finanspolitiske hjælpepakker for +5000 mia. USD globalt, hvor hovedparten er gået direkte til forbrugeren, og altså ind i realøkonomien. Det har samtidig været med til at give privatforbrugerne en stor formue der efter Corona steg med 10 billioner over trenden fra 2009. Og selvom formuerne igen er faldet tilbage, er det ikke selvskreven at en recession opstår som resultat. Det sagt estimeres det at de overskydende opsparinger der opstod som resultat af Corona er forsvundet mellem juli og november i år.

Graf: Husholdningernes formue, årlig ændring og recessioner

Bevisbyrden ligger dog hos det der taler imod en recession, og indtil modellerne indikerer andet er det udgangspunktet vi arbejder ud fra, og allokere os efter – bl.a. i lange obligationer, kvalitetsaktier og defensive aktier.