Amerikansk præsidentvalg – Chartpack

1: Først og fremmest, bookmakerne favorisere lige nu en Trump sejr, ret væsentligt. Ikke alene det, indregnes nu 45 % som at republikanerne gør rent bord og tager både senatet og repæsentanternes hus (mørkerød i nedenstående) Aktuelt indregnes kun 13 % sandsynlighed for Harris og demokraterne skulle komme til det (mørkeblå).

2: For aktiernes vedkommende, siden anden verdenskrig, har markedet i gennemsnit taget bedst imod valget af en republikansk præsident de første 100 handelsdage efter valgdagen (rød i nedenstående). Variationerne er dog store, og statisk svær at drage egentlig konklusion ud fra.

3: Sektormæssigt er der ligeledes svært at drage en egentlig konklusion, der er dog en tendens til at industri, energi og forsyning har det svært efter valget af en demokrat. Formentlig med baggrund i deres grønne profil.

4: Set over et helt præsident embede er der en lille tendens til at aktierne klare sig lidt bedre under en demokratisk præsident. Dog med baggrund i at præsidenten under finanskrisen, oliekrisen og den store depression alle var republikansk og giver gennemsnittet væsentlig ned.

5: Vender vi omvendt blikket mod obligationer er der en klar tendens til at obligationer klarer sig bedre under en republikansk præsident.

6: De gennemsnitlige udsving i obligationerne tendere ligeledes til at være lavere under en republikansk præsident op til og efter valget.

7: Set siden anden verdenskrig har der ikke været en republikansk præsident der over hele sit embede har oplevet obligationer der igennemsnit har været negative. Omvendt har der heller ikke været en demokratisk præsident der har oplevet negativ aktiefald.

8: På valutadelen er der ikke et entydig billede, andet end dollaren tendere til at svækkes uanset ”farve” på præsidenten. Biden og Nixon er dog undtagelsen.

9: På råvarerne er der ikke noget entydigt billede

10: Økonomisk har der siden anden verdenskrig ikke været en eneste præsident der kumulativt har oplevet tilbagegang i BNP – Nixon og Bush jr. Afleverede dog begge det ovale kontor med kumulativt negative aktieafkast da stoppede under hhv. oliekrisen og finanskrise.

11: Siden anden verdenskrig er der kun én præsident der over sit embede har oplevet negativ jobvækst – det var Donald Trump, som dog også afleverede ”nøglerne” under coronakrisen og nedlukninger.

12: Trods Bush jr afleverede økonomien midt i en recession (finanskrisen) var befolkningen ret ensartet ift. tilfredshed. Måske fordi han også overtog embeddet midt i en krise (IT-boblen). Største fremgang oplevede Reagan og største stigning i forbrugernes ”misery” oplevede Nixon i oliekrisen.

13: Uagtet præsident har det gennemgående tema været stadig større underskud på betalingsbalancen – det har dog ikke noget med præsidenterne at gøre, men det faktum at US er verdens valuta reserve og operere under Triffins paradoks – det har vi tidligere lavet analyser om. Det vil derfor ikke blive mindre under næste præsident.

14: Stigende gældsætning, kan måske også være én af grundende til en generel svigtende tillid til staten de seneste +60 år.

15: En smule paradoksalt, selvom Trump lige nu af markederne betegnes som favorit, er han den præsident befolkningen i sit sidste embedsår har vurderet trækker USA i den mest forkerte retning.

16: Det kan også være én af grundende til at markedet de seneste par uger er begyndt at handle renterne lidt op, da hans økonomiske politik kan få både vækst og inflation til at skvulpe lidt mere. Én af vores scenarier på den korte bane ser derfor således ud på renten:

17: Strukturelt har det dog ikke været en præsident der ændret så meget på den økonomiske sti den var på i forvejen – vores hovedscenarie hedder derfor fortsat økonomisk afmatning, lavere renter og kvalitets aktier ind i 2025. Det vises (fortsat) i de ledende indikatorer, som er øverst i nedenstående graf.