20.11.2024:

Sommer over kryptomarkedet

Vi har i løbet af 2024 vendt kryptomarkedet ved flere lejligheder med podcast, analyser, webinarer og seneste i charts of the week. Vi skrev bl.a. i starten af året en analyse om kryptomarkedet, der bundede ud at Bitcoin kunne ramme 100.000 USD i denne cyklus, på daværende tidspunkt handlede den til lige over 40.000 USD. I skrivende stund handler vi på 92.000 USD og har sigtekornet rettet mod 100.000 USD.

Derudover har Solana, som analysen også handlede om, fået et markant løft og er siden sidste vinter steget ca. 350 %.

Graf: Solana prisudvikling

Det er specielt efter udnævnelsen af Trump som præsident og det republikanske flertal i huset, der har givet seneste løft. Dels om en forhåbning om mindre regulering på området, men også efter rygter at USA vil bruge bl.a. Bitcoin som strategisk valutareserve, altså samme rolle som guld har lige nu. Desuden er tilgængeligheden for menig mand, i hvert fald i USA, også blevet bedre efter lancering af spot ETF på både bitcoin og ethereum. Det har lige ”legitimeret” uniserveret og gjorde det lettere for kapital at søge til.

Det til trods er hele kryptouniverset stadig på et ”need to know” basis, og deler stadig vandene på mange områder, særligt i den vestlige verden der har et nogenlunde velfungerende valutasystem. Men hvis skal prøve at afmystificere lidt af det, kan nævnes:

  • Myte 1: Kryptovaluta bliver primært brugt til terror/narko/hvidvask!
    • Falsk; ja krypto bliver også nævnt i disse sammenhænge. Men værdien af krypto er blot 3 % af det etablerede pengesystem og +98 % af Transaktionerne bliver brugt legitimt til at købe NFT, pengeoverførsler, spil, handelscentral. Relativt til kontanter, check og sågar ædelmetaller bliver krypto anvendt mindre som middel til hvidvask.
  • Myte 2: Bitcoin vil aldrig fungere som valutareserve, den svinger for meget.
    • Falsk; med danske og vestlige briller måske. Men 3/4 af klodens befolkning bor ikke her, og har ikke samme standarder som os. Så hvis man i Tyrkiet, Nigeria eller dele af Asien, hvor valutaen i forvejen svinger +/- 50 % om året relativt til EUR/USD, har man ikke så meget at tabe ved forsøge sig med Bitcoin. Det har eksempelvis El Salvador gjort.
  • Myte 3: Hvorfor bruge Bitcoin/krypto når vi har veletablerede valutaer?
    • Det etablerede valutamarked er fuld af friktion. Når markedet er så reguleret, giver det en mellemmand mulighed for at tage absurde omkostninger. Vi kender det i DK, men de færreste ligger mærke til det. Køb/salg beløber sig ofte til 0,5->1 %. Går vi i Western Union, er det for nogle lande op til 20 %. På krypto børserne er det ned til 0,02 cent per transaktion, og overførsler med det samme, uanset land/område.

Mange flere kan garanteret tilføjes, men ændrer ikke så meget ved at synet på dette alternativ er markant anderledes i de lande der ikke har samme monetære system som os.

Brugercasen er desuden vildt interessant, som beskrevet bl.a. med Solana i analysen fra januar, der potentielt via Jump Crypto kan håndtere op mod 1,2 mio. transaktioner i sekundet (Visa har ca. 8000 i sekundet ifølge deres årsrapport).

Desuden er en relativ ny token ved navn SUI, super interessant, da den tager alle kvaliteter fra Web2, som vi kender fra internettet, men på en Web3 løsning. Det vil sige brugeren bliver i højere graf belønnet for at afgive sin egen data end tilfældet er i dag. Eller groft sagt du bliver som bruger belønnet for at acceptere hjemmesiders cookies, hvor det er idag er et vilkår for at bruge en hjemmeside. SUI er en såkaldt layer 1 token, og kan også håndtere kæmpe mængde af transaktioner unde priserne stikker af, og er lige nu faktisk foran Solana, da Firedancer, som Jump Crypto udvikler fortsat kun kører som en beta version. Det egner sig bl.a. til børshandel, markedsplatforme og spil.

 

Figur: Transaktioner per sekund, pris og tid til at validere

Kilde: SUI

 

Og så til spørgsmålet om der er mere at hente i krypto markedet efter store stigninger, og her er det korte som man måske kan læse mellem linjerne er ja.

Det ene er om man kan lide krypto eller ej, er at det responderer rigtig godt til øget likviditet fra centralbankerne, og den stiger lige nu. Så per definition er krypto det bedste sted at være placeret, ligesom det har været i 2023. Det andet er at sammenligner vi med tidligere gange der har været ”krypto højsæson”, har den seneste tids stigning kun været starten, og vi mangler fortsat det eksplosive og mere bredt funderet opsving, hvor det ikke kun er få tokens der trækker afkastet.

Graf: Udvikling under tidligere krypto højsæson

Kilde: Global Macro Investor

Det andet er at tidligere gange kryptovalutaer har skabt abnorme afkast, har det altid endt med at Bitcoin markedsandel er dykket til 30 %. Lige nu ligger den på ca. 60 %, med andre ord er opsvinget fortsat snævert og mængden af kapital, selvom det steget markant, er fortsat relativ smal. Ligner dette opsving bare en smule de forrige 3, er der meget mere at hente i kryptomarkedet i denne cyklus. Er man langsigtet investor, og ligeglad med de store udsving i kryptomarkedet, findes der ikke og har aldrig fandtes aktiver der genereret bedre afkast, heller ikke på risikojusteret basis. Derfor kan det for nogle give mening at have en allokering herimod.

I CuraInvest har vi ikke muligheden herfor, da produkterne i Europa typisk medføre modpartsrisiko, er dyre og skatten er assymetrisk. Men markedet er interessant, og vi fortsætter med at følge mulighederne i det.

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager