01.11.2024:
Afkastkommentar november 2024
Det amerikanske præsidentvalg er veloverstået og markederne har fået en indikation af hvad der kan forventes de kommende to år, hvor republikanerne som minimum har flertal i begge kamre i den amerikanske kongres. Det var igen de amerikanske aktier der løb hurtigst hen over måneden, og trods vi har undervægtet netop dem, ramte vores mix i kvalitetsfaktoren ret godt i måneden. Samlet steg lav, middel og høj risiko hhv. 2,85 %, 3,11 % og 3,25 %. Derudover fik obligationerne et markant løft de sidste handelsdage i måneden, hvor særligt den lange ende af rentekurven faldt tilbage. Det bidrog til at afkastene ÅTD ligger på hhv. 8,63 %, 12,88 %, og 16,92 % for hhv. lav, middel og høj risiko.
Kigger vi frem mod årsafslutning ligner det, bestemt ud fra likviditeten, at vi kan få en stærk afslutning for aktierne. I hvert fald er likviditeten steget væsentlig i november, og tendere til at have en positiv sammenhæng med aktierne. Uanset, er vi tilfredse med vores porteføljesammensætning, særligt når vi sammenligner med benchmark, hvor vores aktiemix har lavere risiko, og afkastet nu igen er foran på årsbasis for alle tre risikoprofiler. Starten af 2025, kan dog blive lidt mere volatil for markederne, da likviditeten kan miste lidt momentum, mens kreditcyklussen er bremset lidt op, det vil vores aktiemix og særligt obligationssammensætning dog være godt positioneret i retning af, men dog stadig for tidlig at konkludere på.
Graf: Afkast CuraInvest og Benchmark