Elevator op, elevator ned

Konklusionen fra analysen sidste år lyder som:

” Konkluderer vi derfor på ovenstående ligner det at Europa både er tættere på rentenedsættelser og der vil komme flere rentenedsættelser relativt til USA. Indtil nu har ECB dog afvist at sætte dato på dette, men med ovenstående udvikling kan de snart blive tvunget til at tage stilling til det. Omvendt ser der i USA også ud til at være rentenedsættelser på tapetet, men der kan være flere bump på vejen end det der lige nu indikeres fra Europæisk side. Et væsentligt element er desuden at alle rentestigninger forventelig ikke er slået igennem i økonomien endnu, derfor vil eventuelle rentenedsættelser også først skulle arbejde sig igennem økonomien før de får virkning.

Dernæst havde man hverken i 1940érne eller 1970érne deciderede mål ift. inflationen, hvorfor styringen i renterne ikke var lige så effektiv som i dag. Ligeledes udgjorde industrien op mod 80 % af de vestlige økonomier og var mere sårbar over for bl.a. råvarerprisstigning, i dag er det ca. 15 %. Derfor er det heller ikke givet at der kommer en anden inflationsbølge, men et element vi skal skarpe på kan ske.”

Bruger vi først det som afsæt som afsæt startede ECB i juni med sætte renten ned, USA i september. Ligeledes er den økonomiske udvikling i Europa og USA meget forskellig, hvor flere Europæiske lande balancerer på kanten af recession, men USA stadig formår at blive i et højere gear, hvorfor forventning fortsat er at ECB vil levere flere og hurtigere rentenedsættelser end USA.

USA ser for os særlig afgørende ud lige nu på rentemarkedet, særligt indenlandsk. I nedenstående ses grafen vi også har bragt de foregående år, som viser inflationen kommer lige så hurtigt ned som den er gået op. Det ligner dog for USA nu at udviklingen er gået i stå og vi har ramt et plateau omkring de 3 %, som også er en smule højere sammenlignet med tidligere gange inflationen har været over 5 %.
Graf: US inflationsbølger historisk og nu

Og problemet for US lige nu er at flere parametre lige nu peger i retning af at inflationen i 2025 faktisk kan begynde at accelerere igen. Det indtryk kan man bl.a. få ved at se på brugtvognsindekset, Mannheim, som er begyndt at stige igen. I 2021 var det et af de første områder til at stige og kickstartede den overordnede inflation for brugtbilsinflationen. Det har samtidig været et bærende element i at få den overordnede inflation ned da den siden 2023 og indtil nu har drattet med gennemsnitlig 5-10 %.

Graf: Mannheim index og bilinflation

Et lignende billede ses blandt de små virksomheder og deres prisplaner de kommende 3 mdr. Bruger dem som guideline og lader dem bestemme inflationen frem mod april måned, indikere det at inflationen kan stige til 3,6 % fra de nuværende 2,7 % i den overordnede inflation. Samme tendens ses hvis der kigges på de samme virksomheders forventning til kompensation til medarbejderne de kommende 3 mdr.

Graf: Inflation bestemt og små virksomheders forventning til prisudvikling

På råvaresiden er der en blandet udvikling, den europæiske elpris er selvfølgelig en historie for sig selv, som vi vender retur til. Derimod er landbrugsråvarerne begyndt at stige og er over tidligere toppe i løbet af året. Teknisk kan den udvikling meget vel fortsætte ind i 2025, og give gensyn med de toppe vi så i 2010/2011 under det arabiske forår. Det kan igen være en kilde til at presse den overordnede inflation i USA op i løbet 2025.

Graf: Prisudvikling på ETF for landbrugsråvarer

I teorien kan det skræmme forbrugeren til at blive mere tilbageholden, og kan også være resultatet hvis det sker. Aktuelt ligner det dog ikke forbrugeren er skræmt, og kan samtidig se opsparingen vokse pænt da både boliger og aktier i 2023 + 2024 er steget pænt. Dernæst forventer rekord mange at den tendens vil fortsætte de kommende 12 mdr. Mentalt kan det også gøre forbruger penge man forventer at tjene, men endnu ikke har. Det er i øvrigt også en primær kilde til at de euforiske/angsttilstande i finansmarkederne ofte blive vildere end man forestiller sig.

Graf: Andel forbruger der forventer højere aktier om 12 mdr.

Et sidste element vi vil hive ud for USA i denne analyse er kerneinflationen, der er FEDs primære målsætning skal ned på 2 %. Den målsætning er FED i risiko for at spænde ben for sig selv. I hvert fald ligner det de har forladt den eller er blevet mere lempelig omkring det. De sidste 4 mdr. har kerninflationen ligget på 0,3 % hvilket svarer til en årsstigningstakt på 3,3 %, i samme periode har FED sænket renten med 0,75 % og vil forventelig sætte den yderligere 0,25 % ned her i december. Udover at sende signal til markedet om at 2 % inflation ikke er afgørende, kan rentenedsættelserne bidrage til at inflationen igen vil tikke lidt op i 2025.

Graf: Kerneinflation US på månedlig og årlig udvikling

For Europas vedkommende er historien en noget anden. Kerneinflationen går i december og januar ind i nogle svage mdr. hvor inflationen ofte er negativ på månedsbasis, for at gøre comeback ind i foråret. Derfor skal der ikke mange overraskelser på opsiden for at inflationen også stiger på årsbasis i december/januar. De facto er ECB dog markant tættere på målsætningen omkring 2 %, hvor risiko for at skyde under er en reel mulighed.

Graf: Månedlig simulering på kerneinflation i euroområdet

Dernæst bliver Europa ramt af et, mildest talt, uheldig energimix, som er ekstremt billigt i perioder med sol og vind, men på nippet til blackouts i perioder hvor det ikke er tilfældet. Udover det kan give tilbageholdne forbrugere, giver det svære betingelser for særligt industrien der er afhængig af en stabil energiforsyning med konstante priser. Og da Tyskland og Frankrig, dels Italien er afhængig af industrien er ca. 60 % af Europæisk økonomi potentielt påvirket af de fluktuerende energipriser. Det kan kortvarig give højere inflationstal, men langvarigt trække økonomisk vækst og inflation ned.

Graf: Gaspriser og tyske elpriser

På positivsiden er dog at den globale supplychain ligger på sit historiske gennemsnit, og modsat 2021 vil priserne ikke stige pga. besværet fremkommelighed, i en periode hvor forbrugeren har store opsparinger. Et meget aktuelt eksempel er fra Kina, der selv flirter med deflation som alt andet lige vil være villige til at skubbe nogle varer over disken for at bevare deres økonomiske vækst. Derved minimeres urolighederne om transportruterne i Mellemøsten væsentlig, hvorfor supplychain indekset stort set er på 0 som historisk.

Graf: Supplychain indeks

Næste element der kan give sidste rygstød til at få inflationen på plads er olieprisen. Globalt sænker OPEC+ deres estimater for det forventede forbrug på næsten hvert møde de afholder. Af samme årsag forlænger de deres produktionsbegrænsninger. Med det amerikanske præsidentvalg netop afholdt og offentliggørelse af tidligere hedgefond manager, Scott Bessent, som finansminister og 3-3-3 planen der bl.a. indeholder 3 mio. flere producerede tønder olie som potentielt kan give lavere oliepris. I nedenstående graf ses olien på lang sigt har etableret et mønster der hedder en kile, brud af 70 USD kan potentielt sende olien mod 50-55 USD. Udover at lette for europæisk industri, kan det som nævnt også få inflationen til at falde i hak.

Graf: Oliepris, brent

Afslutningsvis er spørgsmålet om vi stadig kan kigge risikere en anden inflationsbølge? Det er dog fortsat for præmaturt at konkludere. I amerikanske termer følger vi fortsat den historiske ”playbook” for at det kan ske. Aktuelt ligner det også at særligt USA kan få et løft, men indtil nu ikke noget der minder om det vi havde i 2022. Derudover er det også vigtigt at påpege at vi hverken i 1970érne eller 1940érne havde reelle målsætninger på inflationen, som vi har i dag. Derfor kan styringen i dag måske være mere effektiv til at undgå fortidens fejlslagne politik, så vi undgår en anden bølge, men som nævnt forsat for tidlig at konkludere.

Graf: Inflationsbølger histiorisk, og inflation nu

Konklusionen er derfor at USA måske er undervejs til at mase sig selv op i et hjørne der kan give mere inflation. Dog er der flere og flere beviser for at de er blevet en smule mere lempelig omkring deres 2 % inflationsmålsætning. En anden inflationsbølge er for tidlig at konkludere på, men der er tegn vi skal holde øje med i 2025 for vurdering. I CuraInvest ligger vi med amerikanske obligationer, her regner den lange ende af rentekurven i vores optik også ind at inflationen kan være mere vanskelig at komme af med end hidtil, hvorfor kuponrente stadig ligger omkring 4,5 %, ligesom da vi købte dem. Omvendt er den i Europa mere end 2 %-point lavere i Europa.

For Europas vedkommende, er inflationen mere eller mindre på plads, hvor største risiko er at skyde under målsætningen på 2 %. Vi forventer derfor at ECB i 2025 vil have rentenedsættelser på samtlige rentemøder frem mod sommerferien, mens USA formentlig holder en pause efter nedsættelsen her i december.