12.05.2025

Porteføljetilpasning og omkostningsjustering

Som bekendt er vi stolte af nu endelig at kunne introducere AlphaCura fonden til børsen, hvor tegningsperiode er i gang og løber til på fredag d. 16/5. Det betyder også at fonden fra på mandag d. 19/5 bliver lanceret, mens der ca. går en måned derfra til den, bliver optaget til handel i diverse netbanker.

Fonden fungerer i praksis som en risikostøddæmper i porteføljen, hvor den ud fra objektive parametre bl.a. OECD ledende indikatorer og Vix indekset der måler udsving i aktier, kan veksle mellem aktier og obligationer. Når fonden ligger i aktier er det verdensindekset den ligger i, og i obligationer er det Europæiske statsobligationer. Ud fra konjunkturbilledet har strategien over tid bevist at den kan minimere risikoen i en portefølje uden at afkastet bliver kompromitteret. Vi benytter den derfor som supplement til porteføljen, hvor den i de 3 risikoprofiler kommer til at erstatte verdensindekset i aktier.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du læse mere om fonden her og se trackrecord. Bemærk derudover at ønsker man at gøre brug af fonden i andre investeringsstrategier kan den, som beskrevet, handles i samtlige netbanker fra slutningen i juni.

Omkostninger
AlphaCura fonden bliver noteret på Københavns fondsbørs og handlen vil foregå i danske kroner, til en omkostning på ca. 1 % p.a. I CuraInvest porteføljer vil fonden erstatte verdensindekset i aktier (Amundi MSCI World) som udgør mellem 12-26 % af porteføljerne. Verdensindeks ligger med lavere omkostninger, men er ligeledes noteret EUR hvorfor der er valutaomkostninger.

Inklusion af AlphaCura betyder vi erstatter en billig fond med en lidt dyrere fond. Da en del den lidt dyrere omkostning tilfalder os, sænker vi samtidig vores forvaltningshonorar fra 0,58 % til 0,50 %, så vi i CuraInvest fortsat har en årlig omkostning på ~1 %.

Praktik
AlphaCura fonden bliver som nævnt noteret mandag d. 19/5. Det vil sige, den nuværende allokering i verdensindekset bliver solgt sidst på dagen torsdag d. 15/5 eller fredag d. 16/5.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål eller kommentarer, kontakt os da endelig.

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager