03.11.2025:

Afkastkommentar oktober2025

September og oktober har været nogle stærke måneder for både markederne og i særdeleshed vores porteføljer. Sæsonkorrektionen som ofte indtræffer i september/oktober udeblev derved helt. ÅTD afkastene ligger i porteføljerne i niveau 0,8 % til 8,7%, alt efter profil. For særligt lav risiko porteføljen gælder fortsat at der ligger et lille efterslæb ift. eksponering til US statsobligationer tidligere på året, hvor dollaren gav modvind. Porteføljen er dog steget 3,5 % de seneste 2 mdr. og har derved hentet lidt ind på markederne, men dog stadig med underperformance. For både middel og høj risiko ligger begge porteføljer dog rigtig fint til igen, både ift. benchmark og sammenlignelige konkurrenter. Derfor er de ekstra handler vi foretog i første halvår kommet rigtig fint til os, og trods lidt højere end ventet omkostninger den vej rundt er afkastene konkurrencedygtige.

Markederne står aktuelt i et lille likviditetsvakuum, hvor det amerikanske shutdown spiller en central rolle. Vi skrev lidt om det for nogle uger tilbage og siden har den amerikanske centralbank da også annonceret dato for hvornår de stopper deres likviditetsstramninger. Indtil det sker eller der er enighed om budgetterne, kan markederne opleve større udsving som vi også skrev om i seneste analyse – kommer der omvendt en afklaring kan resten af 2025 byde på fornuftige stigninger.

ÅTD-afkast:

CuraInvest lav: 0,8%
Benchmark lav: 3,9%
CuraInvest middel: 4,0% (+2,0% akkumulerende)
Benchmark middel: 4,0%
CuraInvest høj: 7,7% (+1,0% akkumulerende)
Benchmark høj: 4,2%
C25: -5,2%
Stoxx600: +12,0%
MSCI world: 7,1%

Afkast vs. benchmark:
 

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager