Vores nye serie, Krypto Crunch, udkommer en gang om måneden hvor formålet er at give indblik i kryptomarkedet med temaspecifikke analyser, market drivere, regulativer og generel udvikling. Der skal ikke herske tvivl om at vi anser krypto og blockchainteknologien som et centralt element i den fremtidige udvikling omkring kunstig intelligens, privatisering og den generelle økonomi. Derfor forsøgte vi også med en allokering i den retning i 2025 via en ETF der indeholder selskaber der beskæftiger sig med innovation inden for krypto og blockchainindustrien. I løbet af året kom vi dog til den konklusion at det er et område der bør ligge i sit eget univers, fordi den såkaldte ”halerisiko” i både op og nedadgående markeder er væsentlig anderledes end det generelle aktiemarked. Derudover er i vi proces med at etablere vores egen fond baseret på investering direkte i kryptovaluta, og altså ikke via selskabsrisiko i aktier, udbyderrisiko i fonde eller andet. Derfor sætter vi analysemæssigt også et skarpere fokus på industrien, her starter vi fokus på Quantum Computing (QC) som formentlig er blandt de største risici for blockchainteknologien.

Quantum computing
Kvantecomputing er en teknologi der bruger tankegangen fra atomernes verden, dvs. kvantemekanikken, til at løse problemer som de stærkeste supercomputere lige nu ikke kan løse. Som eksempler kan nævnes;

Medicin: Simulering af molekyler for ny medicin

Energi: Udvikling er mere effektiv og vedvarende energi, f.eks. andet materiale til batterier.

Kryptering: Teoretisk vil kvante computing kunne bryde næsten alle sikkerhedskoder, hvilket stiller krav til cybersikkerhed.

I forhold til blockchain og kryptoteknologi er sidstnævnte en latent risiko som kryptoudviklere skal forholde sig til. Det skal den øvrige finansielle verden i øvrigt også, men når vi adresserer risici investeringsmæssigt, er det i løbet af 2025 blev et mere centralt område, selvom hovedparten af markedsdeltagerne først har et egentlig på bingokortet + en håndfuld år ude i fremtiden.

Her er der nogle fællesnævnere der påvirker både de decentrale blockchain (kryptovaluta) og de centrale områder af de finansielle markeder i form af kvante computing. Her er regnekraften stærk nok til at kunne regne baglæns fra en offentlig adresse til en privat nøgle, næsten øjeblikkeligt. Dvs. at blockhchain sikkerhed og kryptografi i netbanker vil kunne knækkes.

Ift. den decentrale blockchain, ligger den umiddelbare svaghed i at alle transaktioner er offentlige og permanente. Dvs. at alt data kan gemmes, og når kvantecomputeren er stærk i definitionen være i stand til at ændrer det. I en traditionel netbank er dataene private og gemt. En opdatering af netværket kræver enighed blandt brugerne om retningen. Fra centralt hold, dvs. pengeinstitutter, kan forretningsgangen alt andet lige ændres hurtigere.

Der hvor fordelen til gengæld kan være i blockchain industrien er i den såkaldte PQC (post-quantum-cryptography). Det vil i grove betyde at flere blockchain som bl.a. Ethereum teknisk er forberedt på at skifte algoritme. Som bruger af et decentralt netværk kan du endvidere selv bestemme hvordan og hvornår du vil flytte dine midler til en kvantesikker adresse når teknologien er klar, mens man i det traditionelle system er afhængig af sin bank til beskyttelse.

Spørger man sprogmodellen Gemini kommer der faktisk et interessant output til risikoen omkring kvante computing.

Det er ret interessant i lyset af at Blockchain er baseret på brugere der ønsker et alternativ og i definitionen har tilvalgt en ”ny konto” / nyt system. Omvendt vil pengeinstitutterne forventeligt hurtigt kunne adoptere en eventuelt ny teknologi, som der dog ikke er tilgængelig.

Prisen betyder noget

I ovenstående betragtning må vi forvente at prisen på blockchainen og kryptovalutaen spiller en rolle. Det er de færreste udviklere og programmører der forsøger at forbedre noget der virker. Eller omformuleret, havde Bitcoin oplevet en stigning på 100 % i 2025, ville incitamentet for at finpudse algoritmer etc. omkring blockchain alt andet lige være mindre, da investorerne jo har valideret blockchainen i form af højere pris.

I 2025 faldt kursen på Bitcoin og en lang række andre valutaer omvendt, bl.a. pga., men ikke kun, kvantecomputing risiciene. Det kan være med til for udviklere at finpudse og kvantesikre blockchains. Sagt på en anden måde er tilliden høj når prisen er det, men risikoen fortsat den samme, incitamentet til at gøre noget ved at lavere. Det er i øvrigt også fint skitseret af den australske kryptoanalytiker, Jamie Coutts, i nedenstående figur.

Graf: Omstillingsparathed for Bitcoin, vs. kvante risiko

Kilde: Jamie Coutts

Der foregår allerede nu meget innovation på blockchainsene for at forberede kvantesikring. For Bitcoin blockchainen kan der læses meget mere her; https://bips.dev/347/

Og af interessante blockchains i 2026 kan nævnes: Algorand, Starknet, Bitcoin Quantum (BTQ) og hvis vi bevæger os over i den centrale del af blockchain ser SUI ud til at være et interessant projekt at følge. De fremstår allerede nu meget agile, mens algoritmerne bag kan skiftes med kvantesikre alternativer uden at hele netværket bygges om.

Ingen tvivl om kvante computing er en mulighed, men en lige så stor risiko for blockchain. Konklusionen er dog at der findes blockchains og teknologier i der kan være modstandsdygtig, men vil formentlig være en halerisiko, særligt efter perioder hvor prisen er steget meget pga. lavere incitament til at ændrer strukturen bag netværket når priserne er høje.