18.02.2026

Krypto Crunch – februar

Velkommen til anden del vores serie Krypto-Crunch, hvorfor vi kigger ind i et marked de fleste i den finansielle verden helst vil snakke ned. I denne måned har vi kigget på tokenisering af aktiver.

Kryptoverdenen oplever i øjeblikket en noget speciel udvikling, nemlig den dårligste price action i over et år eksisterer side om side med den mest fundamentalt robuste infrastrukturopbygning. Mens Bitcoin er faldet 25-30% fra sit all-time high, og de såkaldte altcoins har tabt endnu mere, bygger BlackRock, JPMorgan og Goldman Sachs stille og roligt den digitale finansinfrastruktur for de næste årtier. Aktivet/udviklingen der er i centrum, og formentlig der stærkeste megatrend i finans lige nu, hedder Real-World- Assets.

Real-world-assets

Real-World Assets, forkortet RWA, er en betegnelse for traditionelle finansielle aktiver, der er tokeniseret og gjort tilgængelige på en blockchain. Det kan være alt fra amerikanske statsobligationer og pengemarkedsfonde over erhvervsejendomme og råvarer til kunst og aktier. I sin kerne handler det om at tage aktiver, der hidtil kun har eksisteret i traditionelle finansielle systemer med papirbundne rettigheder og mellemmænd, og gøre dem programmérbare, delbare og handlebare 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Det lyder simpelt, men konsekvenserne er enorme. Et tokeniseret aktiv kan handles i brøkdele, en investor kan eje 0,001% af en ejendom til en søjle i Chicago eller 50 dollars i amerikanske statsobligationer. Den endelige afregning sker øjeblikkeligt via såkaldte smart contracts fremfor de traditionelle valørdage der hedder handel +2-dage. Og den globale investor, der sidder i Seoul eller São Paulo, kan nu få direkte eksponering til aktiver, der tidligere var forbeholdt institutioner eller velhavere.

De seneste 24 mdr. er tokeniserede pengemarkedsfonde vokset fra omtrent 0 til næsten 9 mia. dollars. Og et bevis på den institutionelle udvikling og fokus.

3 blockchains dominerer RWA kapløbet

Ethereum: Den institutionelle standard

Ethereum, den næststørste kryptovaluta målt på markedsværid, kontrollerer ca. 58% af det samlede RWA-marked og hoster over 432 tokeniserede aktiver eksklusiv stablecoins til en samletværdi på over 10 milliarder dollars. Ethereum er den blockchain, Wall Street er mest komfortabel med. Den har den dybeste likviditet, den mest modne infrastruktur, og den er blevet testet over et årti, hvor den ikke på noget tidspunkt har været ”nede” altså haft blackouts. BlackRocks BUIDL-fond, verdens største kapitalforvalters første tokeniserede pengemarkedsfond, er lanceret på Ethereum og er nu vokset til 2,9 milliarder dollars.

Mens stabilitet og markedsdybde er spot-on er hastighed og omkostninger en anden case, som andre løsninger forsøger at konkurrere på. Såkaldte Layer 2-løsninger som Base og Arbitrum kan løse disse problemer gradvist hvorfor Ethereum formentlig vil være den foretrukne løsning de kommende 2-3 år hos de institutionelle investorer.

Solana: Den hurtige udfordrer

Solana tilbyder noget Ethereum ikke kan, endnu, nemlig over 50.000 transaktioner per sekund med en gennemsnitlig settlementtid på blot 400 millisekunder og transaktionsgebyrer på under 0,02 dollar. For RWA-applikationer, der kræver hyppige og højtvolumens-transaktioner, f.eks. valutahandel er dette kritisk.

Solana har tilmed tilføjet compliance orienterede features med indbyggede kend din kunde procedurer.  Den hidtil stærkeste validering kom fra J.P. Morgan, der arrangerede den første tokeniserede udstedeelse på Solana-blockchainen i USA, afregnet i stablecoinen USDC. JP Morgan er i øvrigt den bank i verden med den største balance, hvorfor det er et ret stort signal for Solana blockchainen. Derudover arbejdes der også her på at forbedre netværkets effektivitet og transaktionshastighed, hvor forsøg på +1 mio. transaktioner i sekundet i længere tid har spøget i kulissen.

Canton Network: Den stille gigant fra traditionel finans

Langt de fleste kryptoinvestorer har aldrig hørt om Canton Network, mig selv inkl. indtil for nylig, men det er her de virkelig store penge bevæger sig. Canton er et Layer 1-netværk designet udelukkende til kapitalmarkeder, og er bakket op af en sammenslutning af Wall street banker som Bank of America, Citi, Fidelity, Franklin Templeton, Goldman Sachs, Moody’s, Nasdaq og Morgan Stanley. Netværket hoster allerede over 330 millioner dollars.

Canton er designet til at løse et fundamentalt problem, hvordan kan regulerede finansielle institutioner bruge blockchain-teknologi, uden at de mister kontrol over compliance og fortrolighed. Svaret er en hybrid struktur, der bl.a. indeholder et privat ”undernetværk”, men med finansielle implikationer der efterspørges i finanshusenes compliance afdelinger.

Graf: Forventet markedsvækst i tokeniserede RWA.

Kilde: McKinsey

 

Figur: Markedsandele pr. blockchain og aktuelle RWA positioner

 

Kilde: Coindesk

 

Prisparadoks; hvorfor falder prisen på kryptovaluta så?

Det store spørgsmål er så, hvis den fundamentale case ser så lys ud, hvorfor har kryptoverdenen så mistet 2.000 mia. i markedsværdi siden oktober?

Noget vi i CuraInvest, og nok de fleste markedsdeltagere har undret os over. Og svaret er nok at price action og fundamentalerne operere med to forskellige tidshorisonter. De seneste 3 mdr. har der bl.a. været amerikansk shutdown to gange som har begrænset likviditet i særligt den finansielle sektor, handelskonflikt og investorernes øget fokus som ædelmetaller der har ”stjålet” risikovillig likviditet fra andre dele af markedet. Det er i været fald det mest åbenlyse og kortsigtede faktorer. Den strukturelle og langtsigtede adoption foregår mere bag ”lukkede” døre hos finanshusene og institutionelle investorer.

Det essentielle i den ligninger er at forstå er, at den institutionelle adoption af RWA-infrastruktur ikke primært drives af spekulativ interesse i kryptovalutaer. Den drives af konkrete effektivitetsgevinster, bl.a. afregningstider der falder fra T+2 til næsten øjeblikkelig, operationelle omkostninger reduceres via smart contract-automatisering, og global markedsadgang udvides markant.

McKinsey estimerer, at stablecoin-transaktioner kan overhale traditionelle transaktioner inden for de kommende ti år, og at stablecoin-markedet vokser fra ca. 250 milliarder dollars i dag til 2 billioner dollars i 2028. Stablecoins er i mange henseender RWA’ernes infrastrukturog de udgør allerede den klart mest vellykkede blockchain-applikation i historien målt på faktisk brug. Stablecoins er fiat valutaer på en blockchain, f.eks. dollar eller euro.

Den fundamentale case for RWA handler ikke om, at Bitcoin stiger til en million dollars, eller at solana overhaler etheruem. Den handler om, at den globale finansielle infrastruktur, stille og metodisk migrerer til blockchain-baserede systemer. De tokens, der giver eksponering til den underliggende infrastruktur i dette skifte, er ikke priset til at afspejle det scenarie endnu, og måske én af de mest interessante muligheder der endnu ikke er indpriset endnu. Og lad det være sagt med det samme, hovedparten af de kryptovalutaer der er her i dag, er her formentlig ikke om 5 år, hvorfor risikoen i og omkring krypto fortsat ekstrem stor, men som skitseret i ovenstående matcher det mulighederne.

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager