27.02.2026

Månedens ETF – Februar 2026

I den anden udgave af vores serie, Månedens ETF, er fokus på en mere klassisk cyklisk allokering end sidste månedens sektorfokus. Vi zoomer ind på et billigt aktiemarked, der kan gå nogle interessante kvartaler/år i møde både konjunkturmæssigt og CapEx mæssigt, Brasilien. Månedens ETF er vores serie hvor skriver om fonde vi i CuraInvest har som bobler, men ikke selv allokering til og derfor ikke som anbefaling.

Introduktion og fondsprofil
iShares MSCI Brazil UCITS ETF sporer Brasiliens index og giver investorer bredt, likvidt eksponering mod brasilianske børsnoterede selskaber. I fonden er der 46 aktier der samlet giver eksponering til klodens 10 største økonomi. De største positioner inkluderer digitalbankgiganten Nu Holdings (11,5%), råvarekonglomeratet Vale (11,2%), Itaú Unibanco (9,1%) samt Petrobras ~12%.

Sektormæssigt er det tungt vægtet mod finans og råvarer, men indeholder også industrieksponering via WEG SA – en af Latinamerikas mest velrespekterede producenter af elektromotorer og energiinfrastruktur. Særligt råvarer og industrien er interessant konjunkturmæssigt og ligeledes i takt med de massive CapEx investeringer der ventes fra tech selskaberne.

Figur: Historiske afkast i Brasilien

Cyklisk rebound: Brasilien i en ny fase

Brasilien befinder sig i 2026 i noget der mere eller mindre ligner en klassisk cyklisk reboundfase. Efter et turbulent 2024, hvor fonden faldt næsten 31% som følge af politisk usikkerhed og real-svækkelse, har markedet vendt med bemærkelsesværdig kraft: Fonden steg 48,1% i 2025 og er allerede op 16,7% i årets første måneder alene. Det til trods, er ikke kun Brasilien, men hovedparten af Emerging markets landende fortsat langt under sin trend relativt til verdensmarkedsindekset.

Reboundfasen i konjunkturbilledet, satte vi igen fokus på i Makromåned, der ser ud til at fortsætte de kommende kvartaler. For Brasiliens ved er det første at de er råvareeksportør og dermed en direkte vinder af den svækkede dollar og stigende råvarepriser, som historisk set korrelerer negativt med dollaren. For det andet vurderes brasilianske aktier at være strukturelt undervurderede: en fremadskuende P/E på blot 12,6x er markant under sammenlignelige emerging markets, og det understreger potentialet acceleration når investorsentimentet normaliseres. For det tredje er centralbanken begyndt at signalere, at den aggressive rentecyklus er ved at toppe, som kan danne ramme for et stærkt grundlag for virksomhederne til at eksekvere.

Capex-væksten styrker casen

Som topping på kagen er den strukturelle udvikling i 2026 hvor den globale bølge af kapitalinvesteringer i IT-infrastruktur og digital transformation. Dette element forvandler, hvad der ellers kunne ligne en ren cyklisk handel, til en fortælling med langsigtet katalytisk potentiale, hvor sammensætningen af Brasiliens index indeholder flere kvaliteter der omfavner dette både direkte og indirekte.

Nu Holdings fondens største position med 11,5%, er et oplagt eksempel. Nubank er i dag verdens største digitale bank uden for Asien med over 100 millioner kunder og en direkte vinder af Brasiliens accelererende digitale finansielle udvikling. Selskabet investerer massivt i datainfrastruktur, AI-drevet kreditscoring og cloud-kapacitet. WEG SA producerer elektromotorer og industriel automation, der er uundværlig for energiomstillingen i Latinamerika. Hertil kommer Petrobras der vil øge Capex investeringerne med +100 mia. dollar frem mod 2030.

På globalt plan skaber AI- og datainfrastrukturboom efterspørgsel efter kobber, jern og andre råvarer, som Brasilien er global top-leverandør af. Brasiliens index er dermed ikke blot en cyklisk EM-handel, men kan være en proxy for den globale infrastrukturinvestering, med en mere attraktiv indgangspris end tilsvarende eksponering i det amerikanske marked. Det må dog forventes at udviklingen i både dollar og capex investeringer fra USA kan sætte dagsorden for Brasiliens index. I nedenstående ses sektorsammensætning, hvor +78 % af indekset er meget konjukturfølsomt og dermed et godt match konjunkturmæssigt.

Figur: Sektorsammensætning i fonden

En legende satser på Brasilien

Udover konjunktur og capex afsættet har Brasilien også fået fokus fra Stanley Druckenmiller, der er en af finansverdenens mest respekterede makroinvestorer. Han grundlagde Duquesne Capital i 1981 og leverede gennemsnitlige årlige afkast på ca. 30% over næsten tre årtier, inden han lukkede fonden for ekstern kapital i 2010. Han er mest berømt for at have hjulpet George Soros med at ”ødelægge the Bank of England” i 1992, en handel der indbragte over 1 mia. USD på én dag. Derudover har han tidligere arbejdet sammen med Scott Bessent og Kevin Warsh, der er hhv. finansminister og kommende centralbankchef i USA. Altså en herre med solid makrohår på brystet.

I Q4 2025 afslørede hans såkaldte 13F-filing, der giver indsigt i hans familiefonds allokeringer, en af de mest markante porteføljerotationer i nyere tid. Han likviderede sine komplette positioner i en række større amerikanske techgiganter, herunder Meta og SanDisk og brugte provenuet til at opbygge en koncentreret position i iShares MSCI Brazil ETF. Han erhvervede aktier til en samlet værdi af over 113 mio. dollar, svarende til 2,51% af Duquesnes oplyste portefølje. Endnu mere sigende, blev der suppleret med call-optioner på fonden, han søger ikke blot eksponering, men jager et kraftigt opadgående ryk med ”gearing”.

Indtil videre har timingen været ganske fin. Druckenmillers flytning signalerer en overbevist tese om, at den brasilianske acceleration, og at de strukturelle drivere, svag dollar, råvarecyklus, undervurderede multipler og capex-boom, giver en attraktiv afkast profil ift. risikoen.

Risiko

Investering i Brasilien er dog ikke for alle og enhver. Politisk risiko er strukturelt forhøjet, præsident Lulas administration har vist sig villig til at blande sig i statslige selskabers ledelse. Brasiliens finanspolitik er fortsat en joker, og en eventuel valutasvækkelse i BRL kan tage en stor del af pynten i afkastet. Tidligere graf af afkasthistorik er i øvrigt dollardenomineret, hvor det i DKK/EUR termer var ca. 13 % lavere i 2025.

Råvarekoncentrationen er todelt, den giver opside i en global vækstcyklus, men udgør en strukturel sårbarhed hvis reboundfasen svækkes eller dratter rundt. I fonden er der som nævnt 46 beholdninger, men de største 10 aktier udgør ca. 60 % af fonden, og er dermed ret koncenteret, hvilket forventelig giver store udsving.

Opsummering

iShares MSCI Brazil UCITS ETF giver investorer adgang til en af 2026’s mest interessante emerging market-muligheder. Kombinationen af en klassisk cyklisk rebound, strukturelt lave aktievurderinger, en accelererende capex-cyklus i digital infrastruktur og råvarer, samt den institutionelle validering fra Stanley Druckenmiller, skaber en spændende investeringscase for 2026 for investorer med risikoappetit og diversificering.

Fondskoden er: IE00B0M63516, noteret i dollar og udbyttebetalende.

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

Forfatter, Porteføljemanager