Månedens ETF – April 2026

I fjerde udgave af Månedens ETF retter vi blikket mod et tema, der lige nu er den måske vigtigste input variabel til teknologien og økonomien, energi, og nærmere bestemt solenergi. Det omfavner herunder AI-revolutionen som har gjort elektricitet til en potentiel flaskehals, hvor solenergi er den hurtigste løsning på et problem, der skal løses inden for få år. Månedens ETF er Invesco Solar Energy UCITS ETF der giver eksponering til 31 selskaber rettet mod solenergi i alt fra panelproducenter til projektudviklere.

AI-drevet efterspørgsel

Det internationale energiagentur, IEA, forventer, at globalt elforbrug fra datacentre mere end fordobles fra 460 TWh i 2024 til ca. 1050 TWh i 2030, det svarer til Japans årlige elforbrug, altså klodens 4 største økonomi. USA og Kina tegner sig for næsten 80% af væksten, hvor alene i USA ventes datacentrenes forbrug at stige ~130% til 425 TWh, og en enkelt AI-facilitet kan forbruge lige så meget som 100.000 husstande. Allerede nu er presset så intenst, at ”ventelisten” til det amerikanske elnet er 5+ år lang, og ny efterspørgsel fra store forbrugere udgør allerede 22% af USA’s nuværende spidsbelastning (https://emp.lbl.gov/queues).

Figur 1: Forventet elforbrug og kilde hertil

Kilde: IEA – fremstillet med Anthropic

Solenergi som quick-fix

Hvor et atomkraftværk tager 10-15 år, modulær atomkraft +3 år og et gaskraftværk 3-5 år, kan et forsyningssolcelleanlæg stå færdigt på ~12 mdr. og hvis det foregår i Kina hurtigere, men langsommere i DK og Europa. Modulpriserne er faldet ca. 90% siden 2010, og globale spotpriser ligger under 0,10 USD/W. Investeringsbanken Goldman Sachs estimerer, at solenergi leverer strøm til ca. 26 USD/MWh mod 37 USD/MWh for gas., før CO2-omkostninger. Den modulære natur betyder desuden, at anlæg kan skaleres fra 10 MW til 1 GW, i takt med panelerne bliver mere effektive, uden at infrastrukturen skal gentænkes. Kombinationen af fart, skalerbarhed og i høj grad faldene omkostninger taler meget ind i casen om det øgede globale forbrug, særligt i takt med udrulningen af AI.

Figur 2: Prisudvikling solceller

Kilde: IRENA – fremstillet med Anthropic

Energisikkerhed og AI-logistik

De seneste kvartaler har samtidig peget i retning af et begyndende kapløb, om hvordan de store AI og tech selskaber kan forsyne sig selv med energi. Moderselskabet bag Google, Alphabet, købte således Intersect Power for 4,75 mia. USD i december 2025, Microsoft har indgået en 12 GW-aftale med koreanske, Qcells (https://abc.xyz/investor/news/news-details/2025/Alphabet-Announces-Agreement-to-Acquire-Intersect-to-Advance-U-S–Energy-Innovation-2025-DVIuVDM9wW/default.aspx). Ifølge S&PGlobal står Amazon, Microsoft, Meta og Google står samlet for 98,7% af alle store virksomheds-kontrakter af energi, på samlet 84 GW i solceller. Når køen til elnettet er +5 år, er solceller i kombination med batteri hurtigste mulighed for at fremskaffe energi, til de stadig mere hungrende datacentre.

Mens USA står frem på de vestlige breddegrader, er området også essentielt for Europa, der tidligere har været blandt de førende i installation af vedvarende energi. Kina overgår dog med flere længder hvor andelen af installeret solcelle energi i 2025, overgår resten det kloden tilsammen nogensinde har installeret. Med andre ord går kører Kina på fuld skrue for at blive energi uafhængig, og klar til at fodre den forventede efterspørgsel datacentre skaber.

Barrierer og flaskehalse

Risiciene i området er bl.a. at en stor del af værdikæden er meget koncentreret omkring Kina der kontrollerer over 80% af global produktion af silicon, celler og moduler, og op mod 93% af polysilicium alene. Det skaber en naturlig geopolitisk risiko, i øvrigt noget som Trump ved hver mulig lejlighed italesætter på hans egen mærkværdige måde. I det lys er prisen dog også steget et nøk, grundet toldsatser. Net tilslutning kan være en anden store barriere, 5-årige ventelister betyder, at selv færdigbyggede anlæg ikke kan levere strøm, før infrastrukturen er på plads. Hertil kommer råvareeksponering mod sølv og Lithium, hvor bl.a. førstnævnte er steget 100 % siden samme tid sidste år.

Figur 3: Kinas forventede andel af nye installationer af vedvarende energi frem mod 2030

Kilde: IEA – fremstillet med Anthropic

Sammenfatning
Med udviklingen i AI, datacentre og generel øget efterspørgsel efter elektrificering, er behovet for bl.a. solenergi eksponentielt stigende. Derudover kommer en stadig stigende del af efterspørgslen fra forbrugerne direkte i form af tech selskaber der enten selv eller indirekte skubber på for at øge udbuddet. Her skiller sol sig ud på både skalerbarhed, modulær udvikling og hastighed for tilslutning.

Fonden, Invesco Solar ETF, består af 31 selskaber, som i definitionen er følsom både politisk, men i særlig grad også over for råvarepriserne som er et væsentlig input til produktionen. Den er UCITS godkendt, kan handles på den tyske børs og ligger med fondsstørrelse på 190 mio. USD.