Anna og Niels Frederik Jensen fortæller

De er en fornøjelse at arbejde med

Underbyggede argumenter, en jordnær tilgang og en personlig relation er nogle af de ting, som Anna og Niels Frederik Jensen fremhæver ved deres samarbejde med porteføljemanager i CuraInvest Jens Kornbeck.

Efter en lang karriere som dels inseminør og selvstændig landmand kan Niels Frederik Jensen i dag bryste sig af titlen pensioneret landmand. En titel, han erhvervede, efter at slægtsgården Villesholt, beliggende ved Broager i Sønderjylland, i 2025 blev solgt til en lokal landmand. Anna var på det tidspunkt gået på pension et par år forinden, efter at hun i mange år havde været ansat hos Borgerservice i Sønderborg Kommune. På trods af at tilværelsen med grise og planteavl er skiftet ud med tilværelsen som selvvalgte pensionister, har de ikke problemer med at få tiden til at gå. Ikke mindst hjulpet godt på vej af, at de siden salget har været travlt beskæftiget med at bygge et nyt hus med udsigt over den idylliske Vemmingbund Bugt.

I kraft af sit virke som landmand har Niels Frederik gennem flere år fulgt med i Fondsmæglerselskabet Agrocuras analyser af råvare- og finansmarkederne. Så da Agrocura i 2022 lancerede sin egen formueforvaltning i regi af CuraInvest, var det naturligt for Niels Frederik også at gøre brug af dette tilbud.

Jeg har gennem mange år haft glæde af at følge Agrocuras markedsanalyser og anbefalinger om både råvarer og finansiering. Jeg kan rigtig godt lide deres jordnære tilgang til tingene, og at de tør have nogle holdninger til markedet, selv når de adskiller sig fra de andre aktører. Derfor var det heller ikke noget, der krævede de store overvejelser, da jeg fik præsenteret mulighederne i CuraInvest” beretter Niels Frederik om sine bevæggrunde for at gå ombord i Agrocuras formueforvaltning.

 

”Jeg har gennem mange år haft glæde af at følge Agrocuras markedsanalyser og anbefalinger om både råvarer og finansiering. Jeg kan rigtig godt lide deres jordnære tilgang til tingene, og at de tør have nogle holdninger til markedet, selv når de adskiller sig fra de andre aktører. Derfor var det heller ikke noget, der krævede de store overvejelser, da jeg fik præsenteret mulighederne i CuraInvest”, beretter Niels Frederik om sine bevæggrunde for at gå ombord i Agrocuras formueforvaltning.

Stærkt analysearbejde

Gennem årene er det blevet til mange gode snakke mellem ham, råvareteamet i Agrocura samt porteføljemanager i CuraInvest, Jens Kornbeck. Samtalerne tager typisk udgangspunkt i den aktuelle markedsudvikling og i de scenarier, som økonomien forventes at kunne udvikle sig i, og her roser Niels Frederik det analysearbejde, der ligger bag vurderingerne i CuraInvest.

”Jeg synes, at Jens er rigtig god til at underbygge de argumenter, han kommer med, og det betyder rigtig meget for mig. Jeg ved godt, at Jens ikke kan forudsige alting, men han tør have en holdning til tingene og stå ved den – selv hvis det giver lidt bølgeskvulp,” fortæller han og fortsætter:

”Efterhånden har jeg jo oplevet lidt af hvert her i verden, og derfor går jeg heller ikke så meget op i, hvordan afkastet har været fra den ene dag til den anden. For mig er det den langsigtede strategi, der betyder noget, og her køber jeg helt ind på den tilgang, man har i CuraInvest” lyder det fra Niels Frederik.

I CuraInvest er investeringsstrategien langsigtet og bygger på de konjunkturmodeller, som siden 2010 har udgjort fundamentet i alle analyser og anbefalinger fra Agrocura. Da konjunkturmodellerne er globalt funderet, dækker CuraInvest investeringsunivers derfor også hele verden. Rammerne for porteføljerne er en fast andel aktier og obligationer, mens konjunkturudviklingen bestemmer indholdet af fondene. Fondene er oftest passive og følger derfor et indeks eller en sektor.

”Vi har ingen holdning til, om enkeltaktier står foran en større op- eller nedtur, men fokuserer i stedet vores energi på udviklingen i de globale nøgletal og konjunkturer, og så allokerer vi vores porteføljer ud fra dette billede” fortæller Jens Kornbeck om baggrunden for investeringsstrategien bag CuraInvest. 

 

Ikke alle æg i samme kurv

Da konjunkturudviklingen som regel sker over tid og sjældent påvirkes dag til dag, anbefaler Jens Kornbeck derfor også sine kunder en optimal investeringshorisont på 3 år. I øvrigt anbefaler man i CuraInvest altid kunderne at fordele deres investeringer på flere forskellige kapitalforvaltere for dermed at sprede sin risiko.

”I dag er der så mange forskellige faktorer, der kan påvirke markederne, og derfor giver det i min optik rigtig god mening at vælge 2-3 forskellige strategier for ens portefølje – for så lægger vi ikke alle æg i den samme kurv,” uddyber Jens Kornbeck. En tilgang der roses af Niels Frederik.

”Jeg synes det siger rigtig meget om den ordentlighed, der ligger bag CuraInvest – at man har den her tilgang til kundernes investeringer. Der er ingen grådighed, og jeg ser faktisk Jens mere som en sparringspartner. Derfor vender vi også indimellem mine andre investeringer, hvor jeg hører Jens’ vurdering af dem” fortæller Niels Frederik.

Dét, at man i CuraInvest har fokus på helheden, har også stor betydning for Niels Frederik Jensen. Han er bl.a. glad for, at han og Jens løbende planlægger økonomien og investeringerne ud fra de ønsker, han og Anna har, f.eks. i forbindelse med byggeriet af deres nye hus. Og så betyder den personlige relation også meget.

”Efterhånden som Jens og jeg har lært hinanden at kende, er det ikke kun investeringer, vi får snakket om, men vi runder også alle mulige andre emner, der ligger under det rent investeringsmæssige” lyder det smilende fra Niels Frederik. 

God kommunikation

Et andet område, som han også er glad for ved CuraInvest, er den nemme adgang til alle nødvendige oplysninger, som ligger tilgængelige på CuraInvests hjemmeside. Her er det muligt at finde både månedlige afkastkommentarer, analyser, webinarer og podcasts. I det hele taget fungerer kommunikationen til kunderne rigtig godt, synes Niels Frederik.

”Jeg synes, at kommunikationen er rigtig god. Selvom der virkelig er sket mange ting på investeringsmarkedet i de sidste par år, har jeg ikke stået i en situation, hvor jeg ikke følte mig godt orienteret” forklarer den nu forhenværende landmand.

Hvis han skal komme med en anbefaling til andre, der overvejer at investere via CuraInvest, er han ret klar i mælet.

”Det er bare at se at komme i gang. Jeg synes, det er en fornøjelse at arbejde med Jens og hele holdet bag CuraInvest. Vi har hvert fald ikke fortrudt, at vi kom med ombord” lyder det afslutningsvist fra Anna og Niels Frederik.

Vil du vide mere?

Kontakt mig for en uforpligtigende snak om CuraInvest og dine muligheder for investering. 

Jens Kornbeck

Jens Kornbeck

PM CuraInvest

3 + 13 =