Krypto crunch september – Clarity act

Det amerikanske senat nedstemte tirsdag at gå videre med den såkaldte Clarity Act, den mest omfattende kryptolovgivning i USA’s historie. Kun 50 senatorer stemte for i den afgørende procedureafstemning, mens 49 stemte imod, heriblandt samtlige demokrater og enkelte republikanere. Der krævedes 60 stemmer.

Selvom nederlaget var en overraskelse, var det ikke et chok, da særligt demokraterne har været meget konservative og tilbageholdende på området. Republikanerne havde søndag fremlagt et revideret forslag på 635 sider med 126 ændringer, som demokraterne havde bedt om, herunder skærpede etiske regler for folkevalgte som ikke må drage fordel af udsvingene på kryptomarkedet. Det var dog ikke tilstrækkelig da Demokraterne pegede især på præsident Donald Trumps milliardindtægter fra kryptoforretninger som en uløst interessekonflikt, og demokrat senator Elizabeth Warren advarede om et kryptodrevet økonomisk kollaps.

Den korte bane

Ikke overraskende var markedet ikke videre begejstret for resultatet af afstemningen og Bitcoin faldt fra niveauet omkring 78.000 dollar under selve afstemningen, og aktier i kryptobørsen Coinbase og stablecoin-udstederen Circle der begge var steget på håb om vedtagelse, blev sendt ned.

Vigtigere end kursudsvingene er dog kalenderen. Senatet går snart i valgkampsmodus frem mod midtvejsvalget i november, og resten af efteråret er optaget af finanslovsforhandlinger og gældsloft. Lovens hovedarkitekt, senator Cynthia Lummis, erklærede efter nederlaget kort og godt – jeg tror, vi er færdige.

Dermed er loven reelt død for 2026. Skulle demokraterne samtidig gå hen at vinde Repræsentanternes Hus i november, kan et samlet kompromis meget vel lade vente på sig til efter præsidentvalget i 2028, altså tidligst 2029. Begge kamre ser lige nu usikre ud for republikanerne.

Mellemlang bane

Uden lov flytter reguleringen nu fra Kongressen til myndighederne. Børstilsynet SEC har foreslået at lade startups sælge tokens for op til 75 millioner dollar uden registrering, og råvaretilsynet CFTC har godkendt de første bitcoin futures i USA. Men myndighedsregler er typisk skrøbelige da de kan udfordres ved domstolene, rulles tilbage af en ny administration og giver ikke den retssikkerhed, som langsigtede investorer efterspørger.

Nederlaget rammer også finansminister Scott Bessents gældsstrategi. Regulerede stablecoins skal dækkes én til én af blandt andet korte statsobligationer, og et studie fra Aspen Economic Strategy Group har vurderet, at stablecoins kunne øge efterspørgslen efter amerikanske statsobligationer med alt mellem 400 til 2.300 milliarder dollar frem mod 2030, velkommen hjælp i en tid, hvor udenlandske centralbanker skærer i deres beholdninger.

Det kunne samtidig løfte stablecoin-markedet som i dag udgør cirka 308 milliarder dollar, men ikke rykker det store i et marked hvor der årligt skal refinansieres gæld for i alt ~8000 mia. USD. Men uden en klar føderal ramme bremses væksten, og en af administrationens veje til billigere statsgæld bliver længere.

Fordelen skifter hænder – på papiret

Trods et kortvarig tilbageslag i kurserne står innovationen ikke stille, men vil forventelig flytte sig globalt og drive momentum væk fra USA. Paradoksalt nok har Europa blandt de mest klare regelsæt for kryptomarkedet, men vil formentlig aldrig blive en innovationshovedstad for krypto. Storbritannien, Singapore og Golfstaterne står dog klar til at tiltrække virksomheder og kapital, mens amerikanske selskaber fortsat skal navigere efter retssager og enkeltafgørelser frem for klare regler.

Hvorfor MiCA ikke blev en innovationsmotor
For Europas vedkommende kan forklaringen er for det første pris og tempo. MiCA stiller kapitalkrav, dokumentationskrav og krav om lokal tilstedeværelse, som rammer små selskaber uforholdsmæssigt hårdt, startups skal reelt opføre sig som etablerede, regulerede finanshuse, før de har bevist deres forretningsmodel. I et nyt aktiv som krypto vil klart hovedparten af virksomheder være startups. Samtidig har licensbehandlingen været elendig, Ved den fulde ikrafttræden 1. juli i år manglede over 80 procent af Europas kryptoselskaber fortsat en licens. Resultatet er konsolidering omkring få, kapitalstærke aktører, ikke en underskov af nye. Trods stor vækst i krypto aktivet, er det fortsat småt og specialiseret hvilket ikke nødvendigvis giver store nok indtægter til at større aktører er klar til at erobre det mere.

For det andet har EU bevidst bremset det mest kommercielle produkt, stablecoins. Forordningen forbyder rentebetaling, udelukker algoritmiske modeller og lægger loft over brugen af dollar-stablecoins, maksimalt 1 million transaktioner eller 200 millioner euro i betalingsværdi om dagen, for at beskytte euroens rolle. Euro-stablecoins udgør i dag under 1 procent af verdensmarkedet, selv om euroen fylder langt mere i den globale økonomi. Den Europæiske Centralbank ser privat digital valuta som en trussel og satser i stedet på en digital euro, der tidligst kommer i 2028-2029.

For det tredje er regler ikke i sig selv en katalysator. Innovation kræver risikovillig kapital, dybe markeder og plads til at eksperimentere, og der har USA fortsat overtaget, selv uden klare love. Europas fintech-succeser som Klarna, Revolut og Stripe voksede da også ved først at udfordre de etablerede og siden få styr på compliance – den rækkefølge, MiCA i praksis forbyder.

En udskudt kamp
Konklusionen er dermed dobbelt, USA har kapitalen, men mangler reglerne. Europa har reglerne, men mangler kapitalen og fleksibiliteten, så man har bygget 6 sporet reguleret motorvej, men sat fartgrænsen så lav og gjort kørekortet så dyrt at den i praksis ikke bliver brugt. Svaret på, hvem der skal regulere fremtidens penge – og hvem der skal købe USA’s voksende gæld er stadig behæftet med usikkerhed, men regler eller ej er USA fortsat en central spiller.