Månedens ETF – september 2026

Kernekraft var i to årtier den energikilde, ingen ville røre. Fukushima, tyske nedlukninger og billig gas gjorde atomet til en solnedgangsindustri. Den fortælling er vendt på rekordtid, og drivkraften er den samme som i vores tidligere analyser: AI. Datacentrene har brug for enorme mængder stabil, CO2-fri strøm døgnet rundt, og det kan hverken sol eller vind levere alene. Derfor har Microsoft betalt for at genstarte Three Mile Island, Google har bestilt små modulære reaktorer (SMR) hos Kairos, og Amazon har investeret direkte i X-energy. Når verdens største selskaber køber kernekraft med 20-årige kontrakter, er det ikke en trend, det er en strukturel efterspørgselsændring. Månedens ETF er VanEck Uranium and Nuclear Technologies UCITS ETF (NUKL).

Uranet – råvaren der ikke kan følge med
Fundamentet under hele casen er selve brændslet. Som flere andre råvarer markeder har uranmarkedet i årevis været underforsynet, minerne producerer mindre, end reaktorerne forbruger, og forskellen er blevet dækket af lagre fra fortidens overproduktion. De lagre er ved at være tæret ned, samtidig med at efterspørgslen stiger for første gang i en generation. Udbuddet er ovenikøbet ekstremt koncentreret, Kasakhstan står alene for over 40% af verdens mineproduktion, med Canada og Australien som de eneste betydende vestlige alternativer. Det giver samme geopolitiske sårbarhed, som vi kender fra sjældne jordarter, og forklarer hvorfor spotprisen på uran igen er på vej op, senest hjulpet af opkøb fra fysiske uranfonde.

Det geopolitiske kapløb – Kina bygger, USA genstarter, Europa tøver
Det er her, casen for alvor bliver strategisk. Kina bygger lige nu omkring halvdelen af alle verdens nye reaktorer, cirka 30 styk, med en erklæret ambition om at blive verdens største kernekraftnation inden 2030. Vigtigere endnu, Kina har gjort fusion til en national prioritet i den nye femårsplan med løfter om ekstraordinære tiltag, og bygger forskningsanlæg i et tempo, Vesten ikke matcher, herunder BEST-tokamakken til 2,8 mia. USD med planlagt færdiggørelse i 2027 og et laseranlæg i Sichuan, der ser ud til at være større end det amerikanske National Ignition Facility.

Graf: Opførsel af Atomreaktorer

USA har svaret med målrettede ordrer om at firedoble kernekraftkapaciteten frem mod 2050 og fremskyndede godkendelser af SMR-design. Amerikas styrke er kapitalmarkedet, over halvdelen af verdens private fusionsinvesteringer, som samlet er vokset fra 1,5 mia. USD i 2020 til 13 mia. EUR i USD, er rejst af amerikanske selskaber som Commonwealth Fusion Systems og Helion. USA fører stadig teknologisk, det er fortsat det eneste land, der har opnået fusion med nettoenergigevinst, men forspringet skrumper.

Graf: Fusionsinvesteringer

Europa sidder mellem to stole. Frankrig og Østeuropa bygger og forlænger, Tyskland har lukket og bygger gaskraftværker i stedet, og EU’s fælles indsats er i praksis ITER-projektet i Frankrig, der er fagligt imponerende, men notorisk forsinket. Paradokset er, at Europa besidder nogle af verdens bedste kompetencer inden for superledende magneter, lasere og robotteknologi, komponenter både USA og Kina har brug for, men mangler en samlet strategi for at veksle dem til en industripolitisk position. For investorer betyder det, at den nukleare værdikæde primært skal findes i Nordamerika, hvilket også afspejles i fonden.

Den strategiske pointe er svær at overvurdere, hvis AI er dette århundredes våbenkapløb, er energiammunitionen. Det land, der først kommercialiserer billig, grænseløs fusionsenergi, får en fordel i alt fra AI-træning til industri, som kan omforme den globale magtbalance. Det er præcis derfor, både Washington og Beijing nu behandler fusion som et geostrategisk anliggende og ikke et forskningsprojekt.

Fusion – optionen, ikke kernen
De store fusionsnavne er private, så børsnoteret fusionseksponering er i dag indirekte, i fonden f.eks. via Silex Systems. Fusion skal derfor ses som en joker oven på en solid fissions- og urancase, ikke som fondens egentlige eksponering. Kommercielle fusionsværker ligger realistisk et stykke ude i fremtide, men de milepæle, der rykker markedet, SPARC-reaktorens forsøg på breakeven i 2027, kan flytte prognosen i hele sektoren længe før.

Fonden og risici
NUKL følger MarketVector Global Uranium and Nuclear Energy Infrastructure-indekset med ca. 25-30 selskaber på tværs af uranminer (Cameco ca. 16%, NexGen, Kazatomprom). Risiciene er dog også en væsentlig faktor på området da det er ekstremt sentimentdrevet, en enkelt reaktorulykke kan ændre den politiske stemning natten over, uranprisen er volatil, projekterne tager årtier, og en del af SMR- og fusionshåbet er allerede priset ind efter flere stærke år.

Graf: Fondens opbygning

Sammenfatning
Kernekraft er gået fra klimapolitisk frygt til strategisk aktiv i det amerikansk-kinesiske teknologikapløb, og efterspørgslen fra AI-datacentrene har givet sektoren en køber, der både er pengestærke og langsigtet. Fonden giver eksponering til hele kæden, fra det underforsynede uranmarked over reaktorrenæssancen til fusionsoptionen, uden at satse på et enkelt selskab eller en enkelt teknologi.

Fonden, VanEck Uranium and Nuclear Technologies UCITS ETF (NUKL), er fysisk replikeret, akkumulerende og UCITS-godkendt, lanceret i februar 2023. Den har ca. 1,9 mia. EUR under forvaltning og en løbende omkostning (TER) på 0,55%. ISIN: IE000M7V94E1.