Månedens ETF – August 2026

I denne udgave af Månedens ETF vender vi tilbage til en pointe fra april udgaven af månedens ETF, om solenergi. Ventelisten til det amerikanske elnet er 5+ år lang. Det er nemlig ikke produktionen af strøm, der er den snævreste flaskehals i AI-kapløbet, det er transporten af den. Uanset om elektriciteten kommer fra sol, gas eller atomkraft, skal de igennem transformere, kabler og højspændingsledninger, og her er efterspørgslen stukket helt af fra udbuddet. Månedens ETF er First Trust Nasdaq Clean Edge Smart Grid Infrastructure UCITS ETF, der giver eksponering til netop de selskaber, der leverer udstyret og teknologien til nettet.

Vestens efterslæb
Elnettet i den vestlige verden er i vidt omfang bygget i 1960’erne og 70’erne til en helt anden virkelighed. Store dele af det europæiske net er over 40 år gammelt, og i USA er billedet det samme. I årtier har investeringerne i nettet haltet efter investeringerne i produktion, fordi elforbruget i Vesten reelt var fladt fra 2005 til ca. 2020. Datacentre, varmepumper, elbiler og reshoring af industri trækker nu forbruget op samtidig, og det internationale energiagentur, IEA, vurderer, at de globale netinvesteringer skal løftes til omegnen af 600 mia. USD årligt frem mod 2030, næsten en fordobling, hvis nettet ikke skal blive elektrificeringens hovedbremse. Konsekvensen af efterslæbet kan allerede aflæses, globalt står over 2.500 GW sol-, vind- og lagringsprojekter i kø for at blive koblet på nettet. 

Figur 1: Ventende kapacitet i den amerikanske nettilslutningskø (GW)

Fremstillet med Anthropic
Transformeren – den nye chip?
Den mest håndgribelige flaskehals er transformere. Før pandemien var leveringstiden på store krafttransformere typisk 7-14 måneder. I 2026 er den gennemsnitlige leveringstid i USA ca. 128 uger, altså 2,5 år, og for specialenheder helt op til 4 år. Producenterne melder om rekordstore ordrebøger, og selvom Hitachi Energy, Siemens Energy og GE Vernova investerer milliarder i ny kapacitet, kommer de nye fabrikker først rigtigt i drift fra 2028. Der er med andre ord tale om en strukturel ubalance, som er svært at lave et quick fix på det giver sektorens leverandører noget nær unik prissætningskraft. Det minder om lidt den samme historie vi så omkring microchips of Nvidia for år tilbage, når alle skal bruge den samme komponent, og ingen kan levere hurtigt nok, flyder værdien til den der producerer den.

Figur 2: Leveringstid på store krafttransformere, 2019 vs. 2026 (uger)

Fremstillet med Anthropic

Råvarefølsomheden
Ligesom solcellecasen i april har temaet en tydelig råvarevinkel. En transformer kan ikke bygges uden råvarer, og særligt kobber. Prisen på kobber er i forvejen presset af elektrificeringen bredt, og har sat rekorder de seneste år, mens også elektrostål er en nichevare, hvor USA kun har én producent, der dækker ca. en femtedel af det hjemlige behov. Resten importeres, hvilket gør sektoren følsom over for toldsatser og handelspolitik, et tema Trump-administrationen som bekendt gerne bringer i spil. Råvarefølsomheden skærer begge veje og  den kan presse marginerne hos udstyrsproducenterne på kort sigt, men er samtidig med til at holde priserne, ordrebøgerne og adgangsbarriererne oppe. For fondens selskaber har nettoeffekten indtil videre været klart positiv uden det i større omfang har afspejlet sig i kursen, som dog er positiv med 17 % ÅTD.

Figur 3: Kobberprisens udvikling

Fremstillet med Anthropic

Fonden
First Trust-fonden rummer godt 100 selskaber inden for netudstyr, elektrificering, målere, energilagring og netautomatisering. Blandt de tunge navne finder man Eaton, Schneider Electric, ABB, Quanta Services og National Grid, altså en blanding af udstyrsproducenter, entreprenører og netejere. Ca. 80% af fonden er allokeret til selskaber med smart grid som kerneforretning. Geografisk er der overvægt mod USA og Europa, hvilket passer godt til netop efterslæbstemaet, da det er her nettet er ældst og investeringsbehovet størst.

Figur 4: Sektorsammensætning i fonden

Fremstillet med Anthropic

Risiko
Casen er ikke risikofri. Netejere og forsyningsselskaber er rentefølsomme, og en ny rentestigningscyklus vil ramme den del af fonden. Det ligger ikke en ny aggressiv stigning i vores prognose, men er klart en risiko for disse selskaber. Udstyrsproducenterne handler efter flere stærke år til høje multipler, så en del af historien er allerede priset ind. Politisk godkendelse af transmissionsprojekter er notorisk langsom, især i Europa, og kan forsinke ordreflowet. Endelig er der råvarerisikoen beskrevet ovenfor, hvor kraftige udsving i kobber og elektrostål kan presse marginer kvartal til kvartal.

Sammenfatning
Elnettet er den flaskehals, alle de store investeringstemaer, AI, elektrificering, forsvar og reshoring, løber igennem, og efterslæbet i den vestlige verden er så stort, at investeringsbølgen forventeligt strækker sig over det næste årti. Fonden giver bred eksponering til værdikæden bag nettet uden at satse på et enkelt selskab.

Fonden, First Trust Nasdaq Clean Edge Smart Grid Infrastructure UCITS ETF, er fysisk replikeret, altså køber de underliggende aktier. Den er akkumulerende, UCITS-godkendt og har en løbende omkostning (TER) på 0,63% samt en fondsstørrelse på ca. 0,5 mia. EUR i UCITS-versionen, hertil kommer den amerikanske søsterfond (GRID) på over 2 mia. USD, der har eksisteret siden 2009. ISIN: IE000J80JTL1.