Demografien banker på – Chartpack

Glem præsidentvalg, geopolitik, tyske problemer osv. Det indiskutabel vigtigste emne, når vi kigger strukturelt på markederne, er demografi.

Vi lavede sidste efterår en stor analyse om demografien og konsekvenserne for de finansielle markeder når klodens største generation, Babyboomerne, er undervejs på pension.

Siden er der i CuraInvest kommet flere end 100 nye kunder til og emnet er mere relevant end nogensinde, hvorfor vi genbringer dele af analysen i denne uges chartpack:

1: Den gennemsnitlige pensionsalder er 65 år i USA. Næsten 12.000 mennesker om dagen bliver 65 år frem mod 2030. Demografien banker på og påvirker de offentlige indkomstskatter og vil belaste det offentlige forbrug, herunder velfærdsstaten.

 2: Europa i japanske fodspor. De kommende 4 år kan potentielt 10 forlade arbejdsmarkedet, mens kun 8 kommer ind. Om 4-8 år vil kun 7 komme ind når 10 forventes at forlade det.

3: Med flere personer der indtræder deres efterår og forventeligt forlader arbejdsmarkedet, fører det også til en markant ændring i  forbrugeradfærden. Der er tendens til væsentlig lavere efterspørgsel i fysisk økonomi (lyseblå). Serviceefterspørgslen relativt mindre påvirket, men samlet ca. 25 % lavere forbrug end peakniveauet i alderen 45-54 år, hvorfor den økonomiske efterspørgsel forventeligt vil ændrer sig. Derudover ændrer skattegrundlaget sig også da indtjeningen bliver mindre (mørkeblå)
Kilde: BLS

4: Og netop forbruget bliver en joker i den fremtidige økonomi. Spredningen i opsparingerne er vidt forskellig. Finansmarkederne har en tendens til at fokusere på gennemsnittet, hvor nettoformuen overordnet set er stor (mørkeblå). Kigger vi i stedet på medianen (lysegrøn) er billedet markant anderledes. 14 % af boomerne har ingen opsparing eller spare op løbende, men 35 % af boomerne ikke forventer at blive økonomisk sikre. Det kan dels tvinge dem længere tid på arbejdsmarkedet, og skære voldsomt i deres forbrug. I nedenstående ses den gennemsnitlige pensionsopsparing på tværs af generationer.

5: Ikke kun i pensionerne er der forskel i den økonomiske sammensætning. Opsparingerne fik bredt set et kæmpe løft efter Corona. Den økonomiske ulighed blev dog markant større og den største vi har set i +30år.  ~70 % af formuen er placeret hos top 10 %.

6: Derfor er nuancerne i nettoopsparingen også slående. Nettoopsparingerne har aldrig været større, men det kan indikeres at de heller aldrig har været mere koncentreret. Top10 % vil forventelig kunne bibeholde samme forbrug uden kvaler. De øvrige 90 % er mere til diskussion, og for økonomien er det mængden fokus er.

7: Fokusere vi på sammensætningen af nettoformuerne er der ligeledes en udfordring. Forbrug vil kræve realisering af aktiver og ~60 % af nettoopsparingen er placeret i enten boliger (mørkegrøn) eller aktier/aktielignende fonde (lyseblå). Nedsparring kan give faldende aktivpriser.

8: Og for at krydrer udfordringerne; mennesker lever længere. Det øger reelt risikoen for at leve længere end sin opsparing og er forventeligt i underbevidstheden for babyboomerne . Verdensbankens estimat indikerer en gennemsnitlig Europæisk levealder i 2050 hedder 86 år og lidt lavere for USA.


9: En længere levealder kan tvinge flere der reelt har nået pensionsalderen (65 år) til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan igen medføre lavere/andre forbrugsvaner, det store billede er dog at 80 % af dem har fyld 65 år ikke er i job længere. Sagt med andre ord, indkomstskatten vil blive lavere, da flere bliver 65 år, og forbrugsmønstrene kan ændrer sig markant frem mod 2030, hvor pensioneringen af babyboomerne topper, som vi vist i første figur.

10: Finansmarkederne bliver også påvirket af denne sekulære trend. Eksempelvis er Term premium (lilla) over lang tid været korreleret med væksten i arbejdsstyrken (grøn). Holder dette forhold kan lavere renter ikke afskrives trods nuværende historiske inflation.

11: En aldrende befolkning giver en lavere deltagelsesrate på jobmarkedet (grøn). For at blive ved med at opnå trenden i den økonomiske vækst skal vi blive mere produktive (det er ikke tilfældet) eller øge kapitalbasen, (det har vi gjort). Centralbankerne har lagt i den slipstrøm de seneste 25 år, og øget balancen, i takt med at myndighederne har øget deres gæld i pct af BNP. Bemærk i øvrigt centralbankens (FED) ”overfortolkning” efter Corona. Det er klart en bidragende faktor til den store inflationsbølge vi så i 2022, på ligefod med helikopterpengene fra myndighedene.

Læs den fulde analyse og se de 3 mulige scenarier vi forestiller os kan komme til at ske: https://curainvest.dk/2023/09/29/babyboomerne-rammer-pensionen/
Den ligger også tilgængelig som webinar og kan ses her: https://curainvest.dk/2024/04/26/babyboomerne-banker-paa/

Mangler du mere læsestof til weekenden, har vi lavet en opdatering af kryptomarkedet som er ved at nå en milepæl, læs mere her: https://curainvest.dk/2024/11/20/sommer-over-krypto-markedet/

Om 2 uger laver vi en chartpack om fortsættelsen til demografien, og fokusere på ét af de scenarier vi har oplistet fra denne analyse – kan du ikke vente så længe, kan den læses her: https://curainvest.dk/2024/04/09/den-store-nulstilling/

Rigtig god weekend.