Retorisk opblødning kaster milde vinde over markedet

NB.: Nedenstående analyse er også bragt i Agrocuras ugentlige konjunkturskriv, men kan ses som opfølgning på det vi skrev i den seneste større analyse – læs mere her: Rolleskifte i Q2?  

Tarifferne sætter fortsat dagsorden på markedet, som omvendt også er begyndt at sætte dagsorden for Trump administrationen. Alt imens dollaren faldt, olien faldt og det økonomiske billede i det hele taget har set noget tåget ud de seneste uger, er de amerikanske lange renter steget og koblet fra fundamentalerne. Det kan godt være det er gået Trumps næse forbi hvad markedet her har signaleret, men for hans finansminister, Scott Bessent, tidligere hedgefond manager er han udmærket klar over den historie markedet forsøgte at fortælle her, som kan summeres kort, mistillid.

Scott Bessent var en del George Soros investeringsfirma der i 1992 spekulerede mod det britiske pund, i sådan et omfang at det ”knækkede” den engelske centralbank, The Bank of England, som sidenhen måtte give efter de tendenser markedet talte. Så om nogen bør Scott Bessent have en føling med historien finansmarkederne fortæller og lige nu er det potentielt på nippet til at fortælle en historie som gør at Trump administrationen kan tvinges til at genoverveje sin politik. Det kan også være en af forklaringerne til at udtalelserne fra det hvide hus de seneste døgn har været noget mildere og mere konstruktive vi har set de seneste 6 uger.

Graf: Dollarudvikling og renteudvikling, USA

De økonomiske data fra specielt USA vil i april og måske også maj ikke være pæn læsning. I mandags kom der data fra servicesektor i Philidelphia der i april måned ikke er pæn læsning. Servicesektoren der udgør ca. 70 % af amerikansk økonomi lider også under Trumps politik hvor servicesektoren også bliver ramt på manglende turisme der har oplevet 30 % nedgang ift. samme periode sidste år. I nedenstående ses Philidelphia service i grøn, og den nationale service erhvervstillid i lyseblå. Philidelphia målingen svinger mere, men retningen er ret entydig.

Graf: Philly FED servicesektor

Så uagtet at USA kan risikere at importere noget inflation via højere toldsatser på varer de kommende måneder, har vi den største komponent i økonomien som lider i form af servicesektoren. Formås der faktisk en løsning eller blot noget stabilitet omkring tarifferne, i kombination med dårlige nøgletal, vil der forventeligt være god medvind på obligationerne i form af markant lavere lange renter.

Det bringer os til næste element der finansielle konditioner. Dollaren er svækket, olien er lavere om end den stiger lidt igen og renterne globalt (minus USA) er lavere siden d. 20 januar. Med andre ord er de finansielle kondioner lempet væsentligt og leder økonomien ca. 1-2 kvartaler, der går også at når vi rammer sommerferien og sensommeren er der en god mulighed for at økonomien igen kan finde momentum og gøre anden halvdel af 2025 til en væsentlig anden historie.

Det bakkes endvidere op af den globale pengemængde der de seneste uger/måneder er steget væsentligt. Dels som resultat af en lavere dollar (ca. 60 % af den globale valutareserve er i dollar = lavere dollar mere lokal valtua), men også pga. lempeligere centralbanker. Og gæt hvad der respondere godt mod øget pengemængde; risikoaktiver, altså aktier og kryptovaluta. Med ca. 10-12 ugers forskydelse, tendere disse to at gå i samme retning som pengemængden. I nedenstående ses netop det forhold, vi har ikke selv den seneste udvikling i M2 pengemængden, men har fundet en tilsvarende, der samtidig bekræfter sammenhængen til Bitcoin.

Graf: Global M2 pengemængde og Bitcoin

Kilde: GMI

Landskabet som vi ser det, som vi dog også så i marts og april, er at fundamentalerne fortsat peger på højere priser på aktierne. Forstiller vi os markedet som en badebold, holdes den aktuelt under vand af Trump administrationen og deres mangel på retning, men kommer der en opblødning kan det også få bolden (markedet) til at poppe op og give solide afkast resten af Q2 og ind i andet halvår.

Det siger dog sig selv at det kræver noget stabilitet i udmeldingerne fra Trump administrationen, som heldigvis også har en finansminister der taler samme sprog som markedet.

Renterne fortsætter i den korte ende i nedadgående retning. Naturligvis også som konsekvens af at Trump af nulstillet konjunkturcyklussen. Det gjorde at ECB i sidste sænkede renten for 7 gang i træk med 0,25 %. Den seneste tids uro peger endvidere i retning af at der kommer endnu en når de den 5 juni holder rentemøde igen. Både lønudviklingen og inflationen taler i retning af det, mens økonomien er bremset op af handelskrig.

Derudover må vi formode at det meste handel med Kina og USA er stoppet, så længe tarifferne hedder +100 % i begge retninger. De kinesiske varer vil formodentlig søge nye retninger, hvor Europa kunne være destination. Derfor ligger der også en latent risiko for at EU kan importere noget af den deflation som Kina leger med lige nu. Sagt på en anden måde er risikoen for ECB lige nu at holde renten for høj større end at sænke den for hurtigt. Derved er den risiko vi for et par mdr. siden så med de store offentlige investeringer i EU og Tyskland, skubbet i baggrunden for nu. Og det ser ud til at vores renteprognose kommer til at overraske på nedsiden de kommende kvartaler, altså renterne er lavere end det vi havde som hovedscenarie.

Nationalbanken fulgte som vanligt trop og sænkede styringsrenten til 1,85 %. Og vil forventeligt gøre det samme igen til juni hvis ECB fortsætter med sænkningerne, til trods for kronen er svækket lidt på seneste. Derved har vi i DK den 3 laveste styringsrente i verden, hvor kun Japan og Schweiz ligger lavere.

Tabel: Styringsrenter globalt

Kilde: Charlie Bilello